Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2019-08-28
Ajour d. 2020-02-01

Bonus- og incitamentsordninger for medarbejdere

4 kursuspoint i Ansættelses- og arbejdsret

 -  17 anmeldelser

På kurset vil deltagerne få et overblik over de forskellige typer af incitamentsordninger for medarbejdere herunder sondringen mellem aktiebaserede incitamentsordninger og kontantbaserede incitamentsordninger. Deltagerne vil endvidere få en grundig indføring i forhold ved indgåelsen og formuleringen af kontantbaserede bonusordninger, de relevante forhold i forbindelse med opsigelse og fritstilling, samt de praktiske faldgruber i den forbindelse.

Blandt emnerne er:

  • De forskellige muligheder, der er for incitamentsordninger
  • Indgåelse og formuleringen af kontantbaserede bonusordninger
  • Dækningsområdet for funktionærlovens § 17 a
  • Bonus i forbindelse med opsigelse og fritstilling/barsel/sygdom
  • Feriepenge af bonus, herunder i forbindelse med indefrysning
  • Bonus i forbindelse med beregning af kompensation for konkurrence- og kundeklausuler
  • Særligt om exit-bonus og stay on-bonus (fastholdelsesbonus)
  • Muligheden for at ændre i eksisterende programmer?
  • Den aftalemæssige dokumentation for de indgåede aftaler
  • Pension af bonus
  • Bonus i forhold til beregning af andre godtgørelser (§ 2a, 2b og ligebehandlingslov)

Kursets formål er at give deltagerne indsigt i forhold ved indgåelse af incitaments- og bonusordninger samt de væsentligste praktiske problemstillinger i forbindelse hermed.

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Bonusordninger

Første lektion omhandler bonusaftaler, og hvilke formål og reguleringer der findes på området. Bonusordninger er en måde, at tiltrække, holde og motivere sine medarbejdere. Det kan også være en måde, at opsætte parametre, så virksomheden når sine ønskede mål. Deltagerne i en incitamentsordning bliver gennemgået, samt hvilke love der er gældende for de individuelle personer. 

Lektionen fortsætter med de kontante bonusordninger, som bliver gennemgået med en lang række konkrete eksempler og afgørelser. 

ca. en time

2.  Forskellige bonusordninger

Anden lektion forsætter med bonusordninger, og de forskellige typer af bonusordninger. Sign-on bonus, fastholdelsesbonus og præstationsbonus er alle tre bonusordninger under de kontante bonusordninger, og bliver gennemgået på lektionen. 

Lektionen rundes af med fantomaktier, som er en del af de kontante bonusordninger. 

9 minutter

3.  Indgåelse, ændring og opsigelse af bonusordninger

Der fortsættes med indgåelse, ændring og opsigelse af bonusordninger, hvor de alle tre gennemgås med eksempler og afgørelser. Der kommer bl.a. flere eksempler på, hvordan man kan ændre en aftale, samt hvorfor en aftale kan blive ændret.

10 minutter

4.  Bonus i forbindelse med fravær pga. sygdom, ferie, graviditet og barsel

Sidste lektion omhandler en række specielle situationer, som kan give lidt problemer i praksis, nemlig sygdom, ferie, graviditet og barsel. Den nye ferielov bliver illustreret med eksempler, og der indregnes et eksempel med bonusordning. Barsel og graviditetsoverlov gennemgås både for kvinder og for mænd, hvilke rettigheder de har i de nævnte perioder, samt om der er tale om diskrimination. Der afrundes med en række eksempler fra ligebehandlingsloven og afgørelser i strid dermed.

30 minutter
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
1.075,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Professional (DKK 1.075,00)
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Prøv i en gratis periode
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Mette Klingsten

Mette  Klingsten

Advokat (H) og Partner hos Mette Klingsten advokatfirma

Mette Klingsten blev uddannet advokat i 1997. Mette har lang erfaring inden for arbejds- og ansættelsesret, retssager og bestyrelsesarbejde og er forfatter til bogen ”Ansættelsesretlige aspekter af virksomhedsoverdragelse” (2016). Hun er partner hos Mette Klingsten Advokatfirma og er desuden tilknyttet Københavns Universitet som intern lektor i individuel arbejdsret.