De nye regler indenfor kapitalselskabsret anno 2019
Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.
Ubegrænset adgang til alle kurser
Ingen kursusbeviser
Kun %{amount},- per måned, eksl. moms.
Bindingsperiode på en måned
Køb Student (DKK 199,00)
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Kun %{amount},- per måned, eksl. moms.
Bindingsperiode på et år
Prøv en måned gratis
  • Sikker betaling gennem ePay A/S
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

De nye regler indenfor kapitalselskabsret anno 2019

 -  3 anmeldelser

Kurset er relevant for dig, som ønsker at blive opdateret på de nye regler anno 2019, men også at få en generel opfriskning på nogle af de gamle regler, samt få sat dem i relief. Martin Christian Kruhl kommer bl.a. ind på de nye regler indenfor stiftelse og kapital, samt afskaffelsen af IVS'et. 

Kurset er opdelt i 8 lektioner, som kommer vidt omkring de forskellige elementer i kapitalselskabsretten, bl.a. stiftelse, registre, opløsning, omstrukturering og meget mere!


Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

1.  Introduktion og lovgrundlag

Kurset omhandler de nye regler indenfor kapitalselskabsret, men nogle af de ældre regler på området vil selvfølgelig også blive gennemgået. Her i første lektion vil lovgrundlaget blive gennemgået.  Hovedlovgivningen er den selskabslovgivning som blev vedtaget tilbage i 2009, med de efterfølgende ændringer som er blevet tilføjet gennem tiden. Ændringerne vil blive nævnt i kronologisk rækkefølge og der afsluttes med lovens systematik. 

2.  Stiftelse

Anden lektion omhandler stiftelse, som derunder omhandler stiftelsesdokumenter, vedtægter, vurderingsberetninger, ejerbog og forretningsorden for bestyrelsen. Den nye lovændring for iværksætterselskaber fra 9. April 2019 vil også blive gennemgået, samt hvad man som iværksætterselskab gør fremtidigt.  Der vil blive gennemgået nogle klassiske problemstillinger for stiftelser til sidst i lektionen.

3.  Kapitalforhold

Lektionen om kapitalforhold starter med kapitalforhøjelse samt de procedurer der følger med i dette. Der fortsættes med fravalgsmuligheder og formalia samt en lille advarsel henvendt til personer der arbejder med kapitalforhold. Der fortsættes med kapitalnedsættelse og lektionen afrundes med udbud og egne kapitalandele.

4.  Registre

Reglerne om ejerbog, ejerregister og reelle ejere er omdrejningspunktet for denne lektion, og de tre begreber bliver gennemgået, både med eksempler og med gode råd. Sidstnævnte er det nyeste af registrene, indført som en afværgelse for hvidvask, sort arbejde m.m. og en reel ejer skal være en faktisk person.

5.  Generalforsamling og ejeraftaler

Da der generelt findes mange regler for generalforsamlinger ang. indkaldelse, formalia m.m., har underviser Martin Christian Kruhl lavet en oversigt over de spørgsmål der oftest dukker op. Disse gennemgås med eksempler og der opridses konsekvenser af tvist om ejerskab.

6.  Kapitalejerlån og selvfinansiering

Kapitalejerlån er i dag et forbud mod at et selskab må direkte eller indirekte stille midler til rådighed til en lang række ejere, personer der er tilknyttet m.m. Der bliver bl.a. gennemgået de lovlige og ulovlige personer at yde lån til, samt hvilke undtagelser der findes under emnet. Tilbagebetalingskravet og bøder bliver også gennemgået og lektionen rundes af med selvfinansiering.

7.  Opløsning

Næst sidste lektion omhandler reglerne for oplæsning af kapitalselskaber, hvor der bliver gennemgået de rene ophørsscenarier. Dette kan ske gennem likvidation eller betalingserklæring, og disse to opløsningsmetoder bliver gennemgået i forhold til tidshorisonter, afgifter m.m. Der afsluttes med et hyppigt spørgsmål, som ofte dukker op i forhold til likvidation.

8.  Omstrukturering

Sidste lektion omhandler omstruktureringer, herunder fusioner og spaltninger. Da dette er meget omfangsrige, detaljerede og tekniske, er der medtaget nogle eksempler, hvor nogle af dem bliver gennemgået, samt de forskellige særkrav. Fusionsplanen bliver gennemgået, samt de forskellige fusionsregler. Spaltningerne vil dernæst blive gennemgået med spaltningsplanen, og der gennemgås straksspaltninger og straksfusion. Afslutningsvist bliver der gennemgået nogle af omregistreringerne fra én selskabsform til en anden.

Ph.D., HD-R, advokat, Partner i DLA Piper Denmark

Martin beskæftiger sig primært med selskabs- og kapitalmarkedsret, virksomhedsoverdragelse samt finansielle virksomheder, herunder bl.a. bestyrelsesansvar samt emissions- og rådgivningsansvar. Blev ph.d. ved afhandlingen ”Ejeraftaler”.

Anbefalede kurser