Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2021-03-19
Ajour d. 2021-03-19

EU-rettens indvirkning på dansk ret

3 kursuspoint i EU-ret, konkurrenceret og udbudsret

 -  13 anmeldelser

Kurset bringer dig ajour med udviklingen i forbindelse med EU-rettens virkninger i dansk ret. EU-rettens virkninger i medlemsstaterne er kun i begrænset omfang reguleret i EU-traktaterne. EU-Domstolen har imidlertid udviklet en række grundlæggende principper, som sikrer, at EU-retten virker effektivt og ensartet i samtlige medlemsstater.

Vi lægger ud med princippet om EU-rettens umiddelbare anvendelighed. Princippet indebærer, at en EU-regel kan anvendes i Danmark uafhængigt af, om den pågældende EU-regel er implementeret i dansk ret. Vi vil blandt andet komme ind på de særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende direktiver. Direktiver skal altid implementeres i dansk ret, men der er også tilfælde, hvor en direktivbestemmelse kan påberåbes umiddelbart overfor danske forvaltningsmyndigheder og domstole.

 

Vi vil også gennemgå nyere retspraksis, hvor EU-Domstolen har fastslået, at såvel EU-retlige principper som EU´s charter om grundlæggende rettigheder kan være umiddelbart anvendelige. Private kan således påberåbe sig sådanne bestemmelser over for den enkelte medlemsstat, men også i visse tilfælde blive retligt forpligtede heraf. Vi vil i denne sammenhæng inddrage AJOS-sagen, hvor Højesteret for første gang nægtede at følge EU-Domstolen.

 

Et andet princip som EU-Domstolen har udviklet, er kravet om EU-rettens forrang. Ifølge dette princip har EU-retten har forrang frem for enhver form for national ret – også medlemsstaternes forfatninger. Vi vil nærmere gennemgå forrangsprincippet, herunder dets forhold til den danske grundlov samt Højesterets udtalelser i Maastricht-dommen om, at EU-retten ikke kan tilsidesætte en dansk grundlovsbestemmelse.

 

Et tredje princip for EU-rettens virkning i medlemsstaterne er pligten til EU-konform fortolkning. Princippet går ud på, at nationale myndigheder skal vælge den fortolkning af national ret, der i videst muligt omgang tilgodeser det resultat, som EU-retten tilsiger. På denne måde kan de EU-regler, der ikke opfylder betingelserne for at være umiddelbart anvendelige, få virkning i medlemsstaterne.

 

Som et fjerde princip for EU-rettens virkning i medlemsstaterne kan nævnes, at EU-Domstolen i en række sager har fastslået, at medlemsstaterne er forpligtede til at tilbagebetale afgifter opkrævet i strid med EU-retten. Vi vil i den forbindelse komme ind på, at det som udgangspunkt er medlemsstaterne, som fastsætter de nærmere regler for tilbagebetalingen, men at EU-Domstolen har opstillet en række krav til de nationale regler. EU-Domstolens krav er blevet formuleret i to selvstændige principper, nemlig ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet.

 

Ifølge ækvivalensprincippet skal retsfølgerne af en overtrædelse af EU-retten afgøres efter samme materielle og processuelle regler (strafferetligt, civilretligt og forvaltningsretligt) som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Efter effektivitetsprincippet skal retsfølgerne af en overtrædelse af EU-retten under alle omstændigheder skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens grovhed og være afskrækkende.

 

Som et syvende og sidste princip ser vi på medlemsstaternes erstatningsansvar for krænkelser af EU-retten. Princippet indebærer, at nationale myndigheder under visse betingelser er forpligtede til at erstatte borgere og virksomheder deres tab. Højesteret har i en række nyere domme besvaret en række spørgsmål om danske myndigheders erstatningsansvar.  

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  EU-rettens umiddelbare anvendelighed

I den første lektion gennemgår underviser Christan Østrup de umiddelbart anvendelige EU-regler skal – uafhængigt af dansk  ret – anvendes i det danske retssystem, herunder

  • Traktatbestemmelser, charteret og forordninger kan indeholde både rettigheder og forpligtelser for private.
  • Direktiver kan give private rettigheder over for staten, men et direktiv kan ikke i sig selv forpligte private.
31 minutter

2.  EU-rettens forrang

Anden lektion omhandler EU-rettens forrang, og vil give dig viden om:

 

  • Umiddelbar anvendelig EU-ret har forrang for national ret, herunder nationale grundlove.
  • En umiddelbar anvendelig EU-regel vil dog ikke kunne have forrang for grundloven.
  • Lovgivningsmagten vil ved en almindelig lov kunne lovgive i strid med forrangsprincippet.
7 minutter

3.  EU-konform fortolkning af national ret

Tredje lektion gennemgår:

 

  • Danske regler skal i videst muligt omgang fortolkes i EU-konformt, men dog ikke ”contra-legem”.
  • Det EU-retlige resultat skal således kun nås, hvis dette er muligt ved anvendelse af nationale fortolkningsmetoder.
22 minutter

4.  Tilbagebetaling af afgifter opkrævet i strid med EU-retten, herunder ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet

I fjerde lektion gives der en gennemgang af:

  • Afgifter i strid med EU-retten skal tilbagebetales
  • Overvæltning af afgifter på senere omsætningsled udelukker dog tilbagebetaling, hvis tilbagebetalingen medfører en ugrundet berigelse.
  • Forældelsesregler, bevisregler og andre sagsbehandlingsregler skal efterleve ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet.
12 minutter

5.  Medlemsstaternes erstatningsansvar ved krænkelser af EU-retten

I femte og sidste lektion kigges der på krænkelser og erstantsansvaret, herunder:

  • Medlemsstaternes EU-retlige erstatningsansvar er fastlagt af EU-Domstolen
  • Efter EU-retten er en medlemsstat erstatningspligtig, hvis følgende betingelser er opfyldt:
    1. Den EU-retlige regel har til formål at tillægge private rettigheder (men behøver altså ikke at være umiddelbart anvendelighed).
    2. Overtrædelsen af den EU-retlige regel skal være tilstrækkeligt kvalificeret = åbenbar og grov.
    3. Direkte årsagsforbindelse mellem den kvalificerede overtrædelse og det lidte tab.
27 minutter
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Prøv i en gratis periode
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
1.075,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Professional (DKK 1.075,00)
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Christian Østrup

Christian Østrup

Teamleder og chefkonsulent i Koncern Jura i Miljø- og Fødevareministeriet

Christian Østrup har med sin baggrund fra blandt andet Transportministeriet, Justitsministeriet, samt Miljø- og Fødevareministeriet et indgående kendskab til juraen i de offentlige myndigheder. Ligeledes har Christian arbejdet som Lektor i EU-ret ved Københavns Universitet i en årrække, og har således stor undervisererfaring.