Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
699,00 kr. pr. måned, ekskl. moms
Bindingsperiode på %{renewal_count} måneder
Prøv en måned gratis
eller

  • Sikker betaling gennem ePay A/S
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Fremtidens ledelsesansvar

 -  1 anmeldelser

Erstatningsansvar for ledelsesmedlemmer er et retsområde i stor udvikling – sagerne bliver flere og større. Man kan få det indtryk, at ledelsen i et selskab er jagt vildt, og at der er sket en opstramning i ansvarsnormen. Ingen af delene er rigtigt, men den velkendte norm anvendes nu i flere situationer, og dermed er anvendelsesområdet blevet bredere. Dette kursus behandler de seneste udviklingstendenser og ruster deltagerne til at rådgive om forebyggelse af krav om ledelsesansvar.

 

Kurset har følgende overordnende mål:

  • Genopfriskning af principperne for ledelsesansvar i dansk ret. Du får et operationelt overblik.
  • Give dig opdateret og operationel viden om praksis og aktuelle problemstillinger inden for emnet.
  • Gøre dig i stand til at rådgive om håndteringen (herunder forebyggende håndtering) af situationer, som involvere muligt ledelsesansvar.


Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

1.  Ansvarsbetingelser

Første lektion genopfrisker betingelserne for at pålægge ledelsesansvar i dansk ret. Lektionen tager udgangspunkt i den opgavefordeling, som fremgår af selskabsloven samt ledende retspraksis, og gennemgår i kort form kravene til ansvarsgrundlag (herunder ansvar for forretningsmæssigt skøn), kausalitet og adækvans samt principperne for tabsopgørelse.

2.  Praksis fra banksagerne - Tre typer sager

Anden lektion gennemgår udvalgte dele af ledende retspraksis, herunder praksis vedr. ledelsesansvar i afviklede banker. Vi gennemgår de tre almindelige kategorier af sager:

 

  • Sager om drift efter håbløshedstidspunktet
  • Sager om svigt i tilsyn og kontrol med ledelsen og/eller virksomheden
  • Sager om tabsgivende, enkeltstående dispositioner

3.  Nyeste praksis, herunder banksagerne

I denne lektion ser vi på hvilke generelle principper, der kan udledes af praksis fra banksagerne, herunder:

  • I hvilket omfang hæfter direktøren sammen med bestyrelsen for beslutninger truffet af bestyrelsen på baggrund af materiale udarbejdet af direktøren?
  • Hvordan er ansvarsnormen for forretningsmæssige skøn? Hvordan er kontrollen med beslutningsgrundlaget?
  • Hvilken betydning for ansvarsbedømmelsen har det, at ledelsen har engageret rådgivere som led i beslutningsprocessen?
  • Hvilken betydning for ansvarsbedømmelsen har kommunikationen med selskabets revisor?
  • Hvilken betydning for ansvarsbedømmelsen har (tilsyns)myndigheders ageren i forhold til selskabet?
  • Hvilken betydning har retlig regulering af virksomhedens forhold, f.eks. lov om finansiel virksomhed eller GDPR-reglerne?

4.  Udviklingstendenser

Fjerde lektion behandler de nyeste udviklingstendenser. Du får opdateret viden om, i hvilke typer af sager, man særligt skal være opmærksom på risikoen for ansvar.

Sager om tabsgivende beslutninger eller manglende tilsyn og kontrol med virksomheden, som ikke fører til virksomhedens sammenbrud, men til et dårligere resultat end ellers. Det kan f.eks. opstå ved GDPR-bøder, AML-bøder, kartel-bøder, tab som følge af svig mod virksomheden etc.

Ansvar for de facto ledelse. Enkeltpersoner i kapitalfonde eller ”business angels” – når disse øver indflydelse på driften af en virksomhed, de har investeret i (de facto ledelse).

  • Hvornår må ledelsen forvente, at virksomheden vender sig mod ledelsen med krav om erstatning for tab? Hvad med ledelsen i et handlet selskab – hvornår kommer target-selskabets (tidligere) ledelse i spil for ledelsesansvar?
  • Kan alle og enhver rette krav mod ledelsen?

Advokat (H) og Partner hos Klar Advokater

Lotte har siden 2006 specialiseret sig i proces og konfliktløsning ved de almindelige domstole og voldgiftsretter. Lotte rådgiver navnlig i sager om kontraktsansvar, erhvervsansvar, ledelsesansvar, professionsansvar (advokaters, revisorers, pengeinstitutters, forsikringsmægleres, tekniske rådgiveres og investeringsrådgiveres erstatningsansvar) samt prospektansvar og børsnoterede virksomheders ansvar for manglende overholdelse af deres oplysningsforpligtelse. Lotte har opnået sin erfaring i arbejdet med nogle af de største og mest komplekse sager inden for sit specialeområde. Lotte var i 2018 konstitueret landsdommer i Østre Landsret, hvilket har bidraget til hendes specialisering inden for proces. Hun virker i dag som voldgiftsdommer.

Anbefalede kurser