Fremtidsfuldmagter og erfaringer
Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Kun %{amount},- per måned, eksl. moms.
Bindingsperiode på et år
Prøv en måned gratis
Ubegrænset adgang til alle kurser
Ingen kursusbeviser
Kun %{amount},- per måned, eksl. moms.
Bindingsperiode på en måned
Køb Student (DKK 199,00)
eller

  • Sikker betaling gennem ePay A/S
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Fremtidsfuldmagter og erfaringer

Siden d. 1. september 2017 har det været muligt at oprette en fremtidsfuldmagt.

En fremtidsfuldmagt er en specifik type af fuldmagt, og det er i lov om fremtidsfuldmagter reguleret, hvordan en fremtidsfuldmagt oprettes, og hvad den kan indeholde. 

Kurset indeholder en grundig gennemgang af reglerne for fremtidsfuldmagter – hvem kan oprette en fremtidsfuldmagt, og hvordan sættes den i kraft? Sideløbende vil der være en beskrivelse af, hvad der er relevant at påpege og rådgive om i forbindelse med oprettelse af en fremtidsfuldmagt. 

En fuldmagt oprettes som regel for at undgå iværksættelse af et værgemål, og der vil også være en sammenligning mellem fremtidsfuldmagter og værgemål, ligesom der vil være en gennemgang af fremtidsfuldmagter og vedvarende fuldmagter med fokus på fordele og ulemper ved de to fuldmagtstyper.


Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

1.  Fremtidsfuldmagter

Fremtidsfuldmagter blev pludseligt et omdiskuteret emne i 2017, da loven om fremtidsfuldmagter trådte i kraft. Man kan her oprette en fuldmagt efter de almindelige arveretlige regler, bare under en ny fuldmagtstype.

Første lektion omhandler hvem der kan oprette en fremtidsfuldmagt, samt hvor mange der kan oprette fuldmagter og disponere over fuldmagten. Her handler det om at oveveje hvem man bør have som fuldmægtig, samt hvilke fordele og ulemper der er ved at have både en og flere fuldmægtige. Der bliver til sidst gennemgået nogle af de løsninger der kan være, hvis man bliver skilt, da loven ikke omfatter dette, og man derfor selv må finde vej i denne situation.

2.  Fremtidsfuldmagtens oprettelse og ikrafttræden

Anden lektion fortsætter med oprettelsen og gyldigheden af fremtidsfuldmagten. Det er ikke et krav at det er en advokat der opretter fuldmagten, dette kan man godt gøre selv gennem en række fortrykte blanketter, men det er dog vigtigt at man får den rigtige rådgivning når man udfylder disse. 

Når fuldmagten er skrevet, så skal den oprettes og godkendes, hvorefter den skal bekræftes foran en notar. Herefter er den gyldig, men ikke aktiv. Fuldmagten skal nemlig først gælde i fremtiden, og ikke på oprettelsestidspunktet, som alle andre fuldmagter. Når fuldmagten skal træde i kraft, skal der indsendes en anmodning, hvorefter der vil blive undersøgt om kravene er opfyldt samt om to erklæringer er opfyldt.

3.  Fremtidsfuldmagtens indhold

Der fortættes med indholdet af fremtidsfuldmagten. Der er mange juridiske og praktiske forhold der skal overvejes, da fuldmagten indeholder mange fremtidige forhold. Alt skal skrives, så det ikke fremtidigt kan misforstås, både når det gælder de økonomiske og personlige forhold. 

Lektionen fortsætter med hvilke dispositioner en fuldmægtig har. Der er nogle pligter, som den fuldmægtige skal opfylde, men der kan også skrives den fuldmægtiges ret ind i fuldmagten, både for at beskytte den fuldmægtige og den omfattede.

4.  Ophør, ændringer, eller tilbagekaldelse af en fremtidsfuldmagt

Lektionen omhandler hvad der sker hvis en fremtidsfuldmagt ophører, ændres eller tilbagekaldes. Hvis den fuldmægtige dør, kommer under værgemål eller ikke kan varetage opgaven kan fuldmagten ophøre. En fuldmagt kan også ændres eller tilbagekaldes, men her skelnes der mellem om den er trådt i kraft eller ej. 

Lektionen fortsætter med hvem der fører tilsyn, samt hvor ofte dette sker. Dette er en opgave som Familieretshuset varetager. I §2, stk. 3 bestemmes der om en tredjepart skal have indseende i hvordan den fuldmægtige varetager sit hverv, hvilket giver en lang række problematikker som også gennemgås. 

5.  Vedvarende fuldmagter og værgemål

Der bliver i lektionen sammenlignet fremtidsfuldmagter i forhold til andre fuldmagtstyper og værgemål. Ved vedvarende fuldmagter var det typisk bankerne som ofte krævede en særskilt fuldmagt til at kunne styre konti fro andre, hvor dette er en del af fremtidsfuldmagten. Værgemål kan opsættes uden den pågældende inddrages eller samtykkes til det, og der er nogle fordele ang. fordeling af formueforhold. 

6.  Forholdet til andre fuldmagter, påklage og andre ofte stillede spørgsmål

Sidste lektion går nærmere ind på forholdet til andre fuldmagter og hvordan man påklager en afgørelse. Opgaver omfattet af fuldmagtsforholdet kan godt uddelegeres af den fuldmægtige, men kun hvis det er omfattet i den fuldmagt de har.

Lektionen afrundes med nogle af de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med fremtidsfuldmagter, og det er ofte tilstrækkeligheden af vidner, brugen af advokat og antal fuldmægtige som ofte får spørgsmål frem hos folk. 

Advokat hos Advokaterne Sankt Knuds Torv

Amalie er uddannet cand.jur. i 2008, og har siden da beskæftiget sig med familie og samliv. På det familieretlige område har Amalie Baden stor erfaring med udfærdigelse af ægtepagter, ægteskabssager, bodelinger, ugifte samlevende og forældreansvarssager. ​ Inden for arveretten har Amalie Baden et indgående kendskab til udfærdigelse af testamenter, arveretlige tvister, praktisk dødsbobehandling samt begunstigelse i livsforsikringer og pensionsordninger. Hun underviser også på Aarhus Universitet i familie- og arveret.

Anbefalede kurser