2 års fængsel for deltagelse i demonstration - Hvad er op og ned i sagen?

2 års fængsel for deltagelse i demonstration - Hvad er op og ned i sagen?
14. marts 2021

I fredags den 12. marts blev en kvinde idømt 2 års fængsel for at have opfordret til vold under en demonstration mod regeringens tiltag som følge af pandemien. Det gav anledning til en lang række reaktioner fra blandt andet retsordfører (RV) Kristian Hegaard, der i et interview til TV2 udtaler, at det ikke er en retsstat værdigt at blive idømt dobbeltstraf for at deltage i en regeringskritisk demonstration. På samme måde har flere politikere udtalt, at hensigten med straffelovens §81d om dobbeltstraf for corona-relaterede forbrydelser ikke omfattede situationer, som der blev domfældt for i fredagens sag i Københavns byret. 

 

Men hvad er egentlig op og ned i den pågældende sag? Og hvad var hensigten med straffelovens §81d? Vi har dykket dybt ned i afgørelsen, i straffeloven og i Folketingets gemmer.

 

”Jeg har 2 små børn” skulle den 31-årige kvinde eftersigende have sagt, da dommen på de to års fængsel afslutningsvist blev afsagt. Anklageskriftet, der ved retsmødets start var blevet læst op af anklageren, indeholdt en tiltale for en lang række straffelovsovertrædelser.

Selve hændelsen fandt sted den 9. januar år, hvor en større forsamling af mennesker var mødt op for at protestere mod de restriktioner, regeringen har indført for at håndtere corona-pandemien. Den tiltalte kvinde skulle indledningsvist ifølge dommen have stillet sig op foran omkring 400 demonstranter på Rådhuspladsen, hvor hun først opildnede til at smadre byen, men på en ikke-voldelig måde. Det er det billede, man får at tiltalen, når man læser pressens gengivelse af dommen. Kvindens handlinger var dog mere vidtrækkende end det. 

Kvinden fortsatte derefter 

"Er I med? Er vi færdige med at acceptere det lort? Så lad os smadre det, venner! Folkestyre okay?" samt "Folket ind i Folketinget. Smadr det system. Tak skal I have. Fuck systemet. Fuck Mette. Fuck Poli. Fuck det hele mand. Tak"

 

Demonstrationen fortsatte herefter ud i indre by, hvor kvinden angiveligt gik forrest i demonstrationen, hvor hun efter dommens præmisser anvendte megafonen til at opildne andre til vold ved at kaste genstande og fyrværkeri, som 16 polititjenestemænd blev ramt af. 

 

Tiltalen

Kvinden var tiltalt for blandt andet en række bestemmelser, der blev indført i straffeloven i december 2020. Bagrunden for lovændringen var, at der året forinden sås flere episoder, hvor fyrværkeri og sten var blevet brugt som skyts mod politi, beredskab og tilfældige. Det ønskede lovgiver forståeligt at slå ned på. 

I denne sag er der rejst tiltale efter straffelovens § 119b, der særskilt kriminaliserer at angribe blandt andet politibetjente med genstande. Det har naturligvis også tidligere være strafbart, men den nye bestemmelse har gjort det muligt at hæve straffen med op til en tredjedel, hvis angrebet sker i forbindelse med grov forstyrrelse af ro og orden – Som eksempelvis i forbindelse med en demonstration, der udvikler sig voldeligt. 

Men hvorfor er det relevant i denne sag, når kvinden hverken selv har slået eller har kastet med sten? 

Vi finder først svaret i straffelovens § 120, som kvinden også var tiltalt for. Efter denne bestemmelse kan man i bund og grund blive dømt for at begå vold mod politiet, selvom man ikke selv har kastet stenen. Bestemmelsen angiver, at de der opildner til, eller er leder af et opløb, hvor man ved, at der kan ske vold mod politiet, kan blive dømt på samme måde, som de der reelt begår volden. På samme måde kan man som deltager også blive dømt for vold, hvis man deltager i en potentiel voldelig demonstration, og man ikke følger politiets påbud om, at man skal stoppe forsamlingen. 

Denne del af tiltalen blev kvinden dog frifundet for, da der ikke blev ført bevis for, at kvinden indledningsvist havde til hensigt, at der alene var tale om et voldeligt opløb. 

Men hvordan kan hun så dømmes? 

I Danmark dømmer vi ikke kun den der udfører den strafbare handling, men også de der medvirker til forbrydelser. Efter straffelovens § 23 kan man dømmes for en forbrydelse ved ”anstiftelse, råd eller dåd” I bund og grund betyder det, at man reelt kan dømmes for en forbrydelse, hvis man er med til at opildne til den, hvis man rådgiver eller hvis man hjælper til, at den bliver udført. Det mente Københavns byret til gengæld, at der var tale om, for så vidt angår kvinden den kolde januar-dag. 

Københavns byret fandt, at kvinden så det som værende overvejende sandsynligt, at hun med sine råb og handlinger kunne være med til, at hendes meddemonstranter ville begå vold mod politiet. Særligt fordi, at hun havde set sine meddemonstranter begå lovovertrædelserne og alligevel fortsatte med at råbe i sin megafon og gå i front, selvom politiet forsøgte at stoppe opløbet.

Derudover blev kvinden dømt for at deltage i et opløb, som politiet forsøgte at stoppe samt at have deltaget i grov forstyrrelse af offentlig orden med flere i forening. 

 

Straffen 

 

Hvad skal det koste at have medvirket til vold mod 16 polititjenestemænd? 1 års fængsel ifølge domsmandsretten. Dertil kommer den omdiskuterede bestemmelse i straffelovens § 81d. 

 

Bestemmelsen blev indført som led i en række lovændringer, der skete som følge af pandemien og angiver i bund og grund, at kriminalitet der har baggrund i eller sammenhæng med Covid-19 forhøjes indtil det dobbelte. 

 

§ 81d har tidligere kun været anvendt i forbindelse med økonomisk kriminalitet og bedrageri i relation til hjælpepakkerne, men gælder også situationer, hvor der fx bliver begået vold mod politiet og hvor man deltager i et voldeligt opløb. Det ses, hvis man dykker ned i Folketingets behandling af lovforslaget. 

 

Det blev ændret undervejs i lovbehandlingen, hvor der blev stillet en række ændringsforslag, der netop betød, at det skulle gøres særligt strafværdigt at deltage i voldelige opløb i gaderne. I betænkningen afgivet den 1. april vælger lovgiver at udvide anvendelsen af §81d til også at finde anvendelse i forbindelse med forbrydelser, hvor der er tale om forstyrrelser af den offentlige orden Det skulle nemlig ses i lyset af, at der sås at være en vis sandsynlighed for, at politi og sundhedspersonale ville blive udsat for vold, trusler, skældsord eller chikane som led i deres arbejde med at håndhæve myndighedernes lovgivningsmæssige tiltag mod covid-19. Derudover blev det vurderet, at der ville være en vis risiko for optøjer i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre den offentlige orden og fred.

 

Derudover er der de seneste år sket en strafskærpelse, når det kommer til vold - både når det kommer til grov vold og ved vold begået mod politiet. 

 

Københavns Byret endte altså på en dom på 2 års ubetinget fængsel og lagde vægt på karakteren af tiltaltes udtalelser og handlinger. Samt det faktum at ikke under 16 polititjenestemænd blev ramt af genstande, herunder kanonslag, fyrværkeri, dåser og sten den pågældende aften. 

 

Kvinden har nu 14 dage til at overveje, om hvorvidt sagen skal behandles i landsretten. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del denne nyhed