Advokaten er SÅ cool ... på film.

Advokaten er SÅ cool ... på film.

Advokaten er SÅ cool ... på film.
Af: Frederikke Lett

Åh ja. Advokaten har altid fascineret. Såvel looket som gerningen. Såvel prestigen som pengene. Vel er det ikke altid lige glamourøst at være advokat i virkeligheden. Akkvisitation, kedelige Karnov, krævende klienter, spidsfindige detaljer og ufattelig mange timer, der skal debiteres. Lange sagsgange og uhyggeligt præcise frister, der kan give nok en ung fuldmægtig sved på panden. Fodfejl, åh ja de fodfejl man ikke må begå, men som man måske begår, og som man vågner badet af sved over mange, mange år efter. Advokaten i jakke, slips og frakke (som Shubidua synger) bliver heller ikke nødvendigvis værdsat i den brede befolkning. Standen kan ligefrem have et blakket ry, fordi folk over en bred kam betragter gerningen, som anløben, grisk og grum. Regningerne er høje og mistroen stor over, om advokaten egentlig overhovedet vil andet end at tjene penge og gøre sig selv uundværlig ved at skrive og tale i kancellistsprog, som ingen fatter en meter af? Og så ellers bruge gagen på en Audi, et rolex, et nyt køkken og lidt sortglaseret tegl. 

På film er det anderledes. Her udgør advokaten sin helt egen filmgenre, som tænder mange mennesker og giver advokaten lidt credit for hvervet. Film får os til at glemme og film får os til at drømme. Advokaten på film sidder ikke og kæmper med formuleringer, eller leder efter en dom fra 1979 eller forarbejderne til en lovgvning. Advokaten på film er i gang med noget langt større og samfundsmæssigt eller menneskeligt dybt, dybt, rystende  afgørende. Eller også er han bare en slesk skiderik. Men kedelig er han ikke. 

Advokaten på film, er en af de mest populære professioner, der overhovedet bliver skildret sammen med detektiven, journalisten, stjernen og soldaten. Men hvorfor egentlig?

Fordi jura er drama, fordi jura rummer konflikter, der skal løses, fordi jura er midlet til at få en sandhed for dagen. Fordi jura også handler om at forsvare og beskytte de svage, imødegå uretfærdighed og altid altid lade det rette vinde. 

Retssagsdramaer, er en helt kategori for sig. Bare at tænke på Perry Mason som gled over barndommens tv-skærm, med Raymond Burr i en glansrolle vækker fornemmelsen af spændning. De stærkeste og udløsende spændingselementer fremlægges i selve retssalen, mens vi alle med tilbageholdt åndedræt har fulgt advokaten jagte sine beviser.
Det mest kendte retssagsdrama er klassikeren "Et mords analyse" (Anatomy of a Murder,1959) med James Stewart i hovedrollen. En tankevækkende og brilliant historie om en laid  back advokat, der bider sig fast i en mordsag og leverer så fremragende en procedure, at filmen er kendt, fremhævet og hyldet for netop den - og så for at være en af de første amerikanske film, der talte så frimodigt om sex. Men også Tom Cruise var stærkt overbevisende i "Et spørgsmål om ære" (A Few Good Men, 1992), hvor han som ren novice af en advokat skal opklare en mord- og korruptionssag. Alt peger på, at han er valgt, fordi han er så ung og uprøvet og bare skal være en brik, der indgår forlig. Men næ nej, Tom Cruise går til stålet, og retssagen bliver til fulde oplyst. 
I "The Verdict" (1982) med Poul Newman i hovedrollen, står advokaten også i centrum. Denne gang er han en drikfældig og en stærkt tvivlsom personage, der er kendt for at tabe sin sager. Han tager en sag om hospitalsfusk, hvor alle regner med, at advokaten vil tage i mod nogle penge og lade sagen falde. Men nej, fanme nej. Advokaten går til kamp mod korruption og magthavere. Poul Newman spiller med så ætsende overbevisning, at man får lyst til at rive ham ud af skærmen og gøre ham til en af virkelighedens helte. 

I det hele taget er det at rejse sig med opgaven en virkelig arketype i genren. Som centrum i mange af filmene, står nemlig ofte den fallerede eller den unge og naive advokat, der nægter at lade sig knægte og tager opgaven på sig.  Hvad er mere opmuntrende end netop det, at rejse sig med opgaven, at bide sig fast, at nægte at lade magthavere eller truende personager ødelægge ens mod til at finde sandheden. Lige præcis den filmkarakter kommer ud af en amerikansk filmtradition, hvor hele "the American Dream" i bund og grund ligger til grund i muligheden for at lade den lille mand blive stor. For advokaten, er den personificeret ved Clarence Derrow, som var en virkelig berømt og idealistisk amerikansk forsvarsadvokat og så selveste Abraham Lincoln, der kom ud af trange kår, læste jura var retskaffen hele vejen igennem og som alligevel fulgte sine visioner og kom til tops. 

Den Oscarvindende "Dræb ikke en sangfugl" (To Kill a Mockingbird, 1962)  baseret på Harper Lees bog af samme navn - er endnu en uforglemmelig klassiker og bør stå på enhver advokats natbord, eller ligge i dvd-afspilleren, hvis man stadig har en sådan. Gregory Peck spiller en sydstatsadvokat, der forsvarer en åbenlyst uskyldig, sort mand, der er anklaget for at begå voldtægt. Ingen ønsker at forsvare den sorte mand, kun hædersmanden Atticus Finch, som i dette tilfælde er en en af byens mest respekterede borger og er hvid. Fyldt af etiske dilemmaer og et medrivende retssagsopgør er der nok grund til at se den. Men filmen rummer flere lag og navnlig advokatens to børn og deres grynende forståelse af de hvide voksnes fordomme og undertrykkelse af de sorte, gør filmen relevant og tankevækkende, den dag i dag. Uskyldige børn er der også i filmen "Klienten" (1994), hvor en 11-årig dreng forfølges af både politi og mafia efter at han og hans lillebror har været vidner til en mafia-sagførers selvmord. Drengen bliver venner med en kvindelig advokat (Susan Sarandon), der som den eneste er god. Hun hjælper ham igennem en større hær af tvivlsomme personligheder som blandt andre den glatte FBI-chefen spillet af Tommy Lee Jones, der kun er ude på at malke ham for oplysninger. Kampen mellem fattig og rig, sandhed og  løgn, godt og ondt personificeret i en lille uskyldig drengs lidt for store viden og med den retskafne advokat ved sin side, er hændervridende og amerikansk, så det er til at forstå.   

I serieverden er der ganske enkelt et hav af serier, der handler om advokaten. For tiden sluger folk råt serierne "Advokaten" eller "Suits" -  for efterhånden en del år siden, var det serien om "Ally", som i hvertfald fik mangen en pige til at drømme om at blive advokat, i 1980'erne var det mere mændene, der gav den fuldt gas i "L.A. Law". 
Uanset hvor kedsommeligt jobbet ellers kan synes i virkeligheden, betragtet udefra, er advokaten karismatisk på film. I de fleste tilfælde fordi han kæmper for en sag, kæmper mod korruption, kæmper for retfærdighed, kæmper for et menneske og ikke giver op. Lige det er vel ikke langt fra virkeligheden. Advokaten bruger ofte ordet: jeg bistår min klient, men det er forhåbentligt mere end det - for præcis som på film, løser han vel sagen og kæmper som blodtørstig shcäferhund for sin klients rettigheder. Altså når han ikke lige skal debitere, timesagsregistrere, gafle nye klienter, drikke sin kaffe og tage et advokatkursus om Den nye hvidvaskningslov.  
 

Del denne nyhed


Nyhedsbrev

Skriv dig op og få besked om kurser og nyheder om %{academy_site_title}.

Seneste nyheder
Nye kurser
Lejelov
Forhandling
Voldgiftsager - Tips og Tricks
Inkasso og persondata


Tag dine kursuspoint når det passer dig