Corona-sagen: ”Skal det være strafbart at gå syg på arbejde?"

Corona-sagen: ”Skal det være strafbart at gå syg på arbejde?"
15. februar 2021

af Stine Dahl 

 

Sådan spurgte forsvarsadvokat Peter Secher, da en spektakulær sag i sidste uge blev behandlet i Højesteret. 

 

Selve episoden, der efterfølgende er blevet genstand for en længerevarende juridisk strid, fandt sted for snart et år siden. Bedst som COVID-19 havde fundet vejen til Danmark og landet var blevet lukket ned, foretog 2 politimænd en rutinekontrol efter færdselsloven. 

 

Det var den 29. marts 2020 tidlig morgen, at en patrulje bragte et motorkøretøj til standsning. Udover føreren sad en passager på 20 år, der ikke var enig i politiets anvisninger om, at han skulle stige ud af bilen. I forbindelse med denne uenighed råbte han ”corona” og hostede først mod den ene betjents ansigt, hvorefter han vendte sig rundt og hostede mod den anden betjents overkrop og skulder. 

 

Politiet foretog en anholdelse af manden, hvorefter han blev fremstillet i et grundlovsforhør. Dommeren i retten i Århus vurderede i den forbindelse, at der forelå begrundet mistanke om, at manden havde overtrådt straffelovens § 119, stk. 1 ved at have truet en politimand med vold, idet han hostede mod betjentene og udtalte ”corona”. Manden blev derved varetægtsfængslet.

 

Netop grundet mandens varetægtsfængsling blev sagen hurtigt berammet og allerede den 22. april 2020 blev manden frifundet for forholdet af en enig domsmandsret i retten i Århus. Byretten lagde vægt på, at det var tvivlsomt, at hoste fra en smittet person mod en anden med forsæt til at smitte vedkommende kunne straffes som forsøg på vold efter straffelovens voldsbestemmelse.

 

Vestre landsret havde en anden overbevisning. Den 2. juni 2020 blev den tiltalte fundet skyldig, da landsretten fandt, at forholdet levede op til gerningsbetingelserne i straffelovens § 119 og derved kunne betegnes som trussel om vold. 

 

Som bekendt spredes corona-virus ved dråbesmitte som fx host eller nys. Landsretten fandt derfor, at tiltaltes host ville have været egnet til at smitte betjentene med coronavirus, hvis han havde været smittet. Det gjorde ingen forskel, at betjentene ikke blev ramt af den tiltaltes spyt. 

 

At blive smittet med coronavirus har forskellige konsekvenser, men faktum er, at det kan nødvendiggøre hospitalsindlæggelse og intensiv behandling og af den årsag dømte landsretten den tiltalte. 

 

 

Sagen i Højesteret

 

Tvisten i sagen omhandler først og fremmest en sproglig divergens i straffelovens § 244 om vold og straffelovens § 119 om vold og trussel om vold mod personer, der handler i medfør af offentlig tjeneste. 

 

Straffelovens § 244, stk. 1 fortæller, at den som udøver vold eller på anden måde angriber en andens legeme kan straffes med bøde eller fængsel i 3 år. 

 

Det er som regel ikke slag, spark og deslige, der kan give anledning til diskussionen, om hvorvidt en gerning er omfattet af voldsbestemmelsen eller ej, selvom vold kommer i mange afskygninger. Mange af os husker fx dommen fra 2006, hvor en lytter og 3 værter i et radioprogram blev dømt for henholdsvis vold og medvirken til vold, idet lytteren havde tværet en kage i ansigtet på en stakkels, uvidende ekspedient i en bagerforretning, fordi radioværterne havde udloddet et pengebeløb for selv samme handling.

 

Anderledes er det dog i relation til bestemmelsens andet led, hvorefter man kan blive straffet, hvis man på ”anden måde angriber en andens legeme”. Den del af bestemmelsen blev indført for at rumme nogle af de handlinger, der ligger på kanten af eller uden for den sproglige naturlige forståelse af udtrykket vold og som netop kan rumme fremkaldelse af bevidstløshed og ildebefindende hos en anden person. 

 

Straffelovens § 119 rummer dog ikke denne del af voldsbestemmelsen, hvorefter det alene er vold og trussel om vold, der er strafbart og altså ikke – hvis man alene skal foretage en ordlydsfortolkning – andre angreb på legemet. 

 

Smittespredning 

 

Det er ikke fremmed, at man kan blive dømt for at smitte andre med alvorlig sygdom. I 1994 blev en mand dømt for at have haft samleje og anden kønslig omgængelse med 23 kvinder, uagtet at han var bekendt med, at han var HIV-positiv. To af ofrene var kun 13 år. Dette medførte en lovændring, således at man nu kan dømmes for at smitte andre med en livstruende eller en uhelbredelig sygdom, hvis smitten foretages på en hensynsløs måde. 

 

På samme måde har vi straffelovens § 192, stk. 1, der kriminaliserer det faktum, at man overtræder de forskrifter, der er vedtaget for at forebygge udbredelsen af smitsom sygdom og man derved forvolder fare for, at sådan sygdom udbredes blandt mennesker. 

 

Det er dog ikke disse bestemmelser, der er nævnt i anklageskriftet.

 

Der er set eksempler på domfældelse efter voldsbestemmelsen, hvor den tiltalte havde til hensigt at smitte andre med sygdom. I disse tilfælde har det dog været selve påførelsen af smitten, der i sig selv har været at betegne som vold, idet der fx har været tale om stik med en brugt kanyle.

 

Kan man blive dømt for vold for at gå syg på arbejde? 

 

Det skal nok ikke være nogen hemmelighed, at det forgangne års pandemi har givet mange af os en anden respekt for sygdom og smitterisiko. 

 

En pakke panodiler i kontorskuffen var normalbilledet, når man drog på arbejde, selvom kroppen og termometeret insisterede på, at man burde blive hjemme. Vi vidste jo i bund og grund godt, at der i den forbindelse var en mulighed for, at vi ville smitte vores kolleger, men accepterede alligevel risikoen, fordi indbakken og sagsbunkerne ikke kunne vente. 

 

Det faktum, at man accepterer en mulig følgevirkning af ens handling og man på trods af det, vælger at gennemføre den tiltænkte handling, er at betegne som den nedre forsætsgrad og dermed nok til at blive dømt efter straffeloven. 

 

Hvis Højesteret finder, at det faktum at man påfører andre med sygdom kan betegnes som vold, er det i hvert fald endnu en årsag til, at vi fremover skal blive hjemme under dynen, når vi har influenza. 

 

Edit: Der blev afsagt dom i sagen den 18. februar 2021 og du kan læse Højesterets dom her

 

Del denne nyhed