Fredagsføljeton: Fra anklager til restaurationsejer

Fredagsføljeton: Fra anklager til restaurationsejer
4. juni 2021

Mathilde Stage Zangrado startede som fuldmægtig hos Advokatfirmaet Phillip &
Partnere. Jobbet blev aldrig for alvor meningsfuldt for Mathilde, hvorfor hun som
uddannet advokat skiftede til et job som anklager for først Nordsjællands Politi. ”Der følte jeg der kom mere mening, fordi juraen kom ind i et større billede.”

Mathilde har i dag skiftet karrierespor, og ejer en restaurant med sin mand, men juraen, og uddannelsen til advokat ville hun ikke have undværet et sekund, da hun også bruger det i sit dalige virke.
 
 
1.   Hvilken underviser, husker du som den bedste fra jurastudiet, og
hvorfor?


Advokat Thomas Ilsøe Andersen, fra Kammeradvokaten. Han er så levende, når han
underviser, og jeg elsker hans lune humor. Han var den eneste grund til, at jeg gang
på gang kom til forelæsninger i formueret! Han formåede at få publikum med i en
åndeløs spænding, som gjorde at vi rent faktisk fulgte med. Hans undervisning var så
fængslende og jeg mener virkelig, at han burde have været skuespiller. Det siger så
også noget om, hvor meget det betyder at have en dygtig undervisning. De
kedeligste fag, kan blive interessante, hvis det er det rette menneske, der
underviser.
 
2.   Hvad er din allerførste retssag, og hvad husker du derfra?


Den allerførste sag jeg havde, var som anklager i Helsingør, hvor jeg var mødende
anklager i en voldssag. Det handlede om knytnæveslag, og det var verdens
nemmeste sag juridisk, og alligevel havde jeg nedskrevet alle spørgsmål til vidnerne
Jeg havde skrevet detaljer som ”Rejs dig op, når dommeren kommer ind!”, og
indledende sætninger, som ”høje ret, jeg skal komme med mine bemærkninger…”
Det var og er meget typisk mig, at være fuldkommen overdrevet forberedt. Det var
en meget stor udfordring at møde i retten første gang, men jeg endte med at blive
vild med det, og frigjorde mig (heldigvis) hurtigt fra mit manuskript. Alligevel slap jeg
aldrig det at have et manuskript. Jeg har altid været overforberedt og ville gå i panik
hvis jeg ikke havde et manuskript med, også selvom det altid gik enormt godt. Jeg
har stadig sedler over alt til alting i mit liv, alt er skrevet ned, og jeg glemmer aldrig
noget. Den kontrol kan jo være god i juraens verden, men det er også vigtigt at være
fri i det.


3.   En fejl du aldrig glemmer?

Jeg har begået tusindvis af fejl, men har fortrængt dem alle. Jeg kan seriøst ikke
huske, hvad pokker jeg har gjort forkert, men jeg vil understrege, at fejl laver vi alle.
Tro aldrig, aldrig andet. Eftersom jeg har været så overforberedt, har jeg aldrig
begået de fejl med at komme for sent, eller køre et forkert sted. Så sådan mere
gængse eller nervepirrende fejl, har jeg aldrig begået. 


4.   Hvad er det bedste råd ud vil give videre til studerende i dag?


Jeg vil sige det sådan, at det er fuldstændig ligegyldigt med visitkort og prestige, når
det drejer sig om at have et godt liv. Følg dine drømme og mærk efter, hvad der
føles rigtigt for dig. Lad være med at gå i panik, hvis du finder ud af, at den slagne
juravej alligevel ikke er dig. Jurauddannelsen er et fantastisk fundament at have, og
jura kan bruges på tusind måder – så vær rolig i, at det er en super god uddannelse. 
I dag hvor jeg har en restaurant med min mand, bruger jeg juraen så godt som hver
dag. Jeg kender systemet og reglerne. Der er intet der skræmmer mig, jeg bruger
det overfor ansatte, leverandører, kontrakter. Det var den forkerte vej for mig at
være sagsbehandler, men det var den rigtige vej i forhold til at kende juraen, når
man er selvstændig.


5.   Hvilke tendenser ser du i fremtiden for juristerne, er det godt eller skidt? 


Jeg ser en tendens, der heldigvis går mod det über bureaukratiske samfund, vi har i
dag. De fleste jurister, jeg kender, arbejder for en mere fleksibel arbejdsform, som
ikke drukner i formalia, lean møder, og møder som: ”bare fordi, sådan gør man”.
Efter min mening bør alle læse bogen ”Pseudoarbejde”- hvordan, vi fik travlt med at
lave ingenting. Det den grundlæggende siger er, at de møder der er vigtige, er alle
dem der handler om kernearbejdet. Og jeg tror måske faktisk, at Corona har givet os
et wake up call i forhold til at holde møder på en mere effektiv og regulær måde.
For al for mange møder var spild af tid i juraverdenen som jeg oplevede det.

Del denne nyhed