Fredagsføljeton: Jesper Lett "Du kan ikke forvente, at du alene kan drive det på interessen"

Fredagsføljeton: Jesper Lett "Du kan ikke forvente, at du alene kan drive det på interessen"
13. august 2021

Advokat Jesper Lett arbejdede i en lang årrække for miljøet igennem sine stillinger som fuldmægtig og specialkonsulent hos en lang række styrelser og ministerier, men besluttede sig for at forfølge en gammel drøm om at blive forsvarsadvokat, da muligheden bød sig.

Strafferetten er en spændende disciplin, som alle kan forholde sig til og med en mor som tidligere anklager er han flasket op med historier om straffesager. ”Det er et privilegium at kunne sætte sig selv på spil i retten og komme rundt i landet, med sager af meget varierende karakter”, fortæller Jesper Lett.


1. Hvilken underviser husker du som den bedste fra jurastudiet, og hvorfor?

Den bedste underviser jeg havde, hedder Christian Østrup. Jeg havde ham i EU-ret, og det særegne ved ham var, at han havde en ekstremt levende undervisningsform.

Han fortalte om EU-domme med patos og passion, så man aldrig glemte dem igen. F.eks. dommen om den anglofile milaneser, der handlede om en italiensk dame, der bliver passet op på Milanos hovedbanegård og overtalt til at købe et engelskkursus, som hun så siden fortryder.

Italien havde ikke rettidigt implementeret dørsalgsdiretivet på det tidspunkt, så hun kunne ikke støtte ret på den fortrydelsesret, som borgere skulle have efter direktivet.

Men domstolen slog fast, at hun skulle have erstatning af staten, som følge af dens manglende overholdelse af implementeringskravet, og dermed blev direktivers direkte vertikale virkning slået fast.

Christian Østrup fortalte den dom og mange andre, ved at gå helt frem i salen og nærmest opføre et lille skuespil, så man blev helt grebet af fortællingen.

2. Hvad var din allerførste retssag, og hvad husker du derfra?

Min første retssag var en lille straffesag, der handlede om nogle færdselsforseelser og en ødelagt mobiltelefon og varede blot halvanden time. Det var min første procedure, og jeg havde påpeget nogle forhold over for anklageren inden retsmødet. Da anklageren skulle procedere, gav hun mig ret i de ting jeg havde påpeget. I en så lille sag er der ikke pause efter anklageres procedure, så jeg kom på lige efter. Meget af det, jeg havde forberedt, var blevet irrelevant, hvorfor min procedure kom til at virke lidt fumlende og kort. Det er sådan nogen ens klient bemærker. Han var dog tilfreds med resultatet, og jeg fik min første lærestreg i
procesparathed.


3. En fejl du aldrig glemmer?

Altså jeg ved ikke om det er fordi, jeg er en forsigtig mand, der altid tjekker det hele grundigt igennem, eller om det er fordi, vi mennesker har en tendens til at undertrykke og fortrænge vores fejl lidt. Så derfor er der ikke noget der popper sådan aktivt op, selvom jeg helt sikkert har begået fejl, for det gør vi alle.

Men noget jeg nok vil pege på som en fejl er relateret til min studietid.
For det jeg husker mest fra studiet var, mine forestillinger om, at jeg skulle lade mig drive af interessen. Men jeg har efterfølgende haft den erkendelse, at havde jeg bare indset det ville være hårdt arbejde og ikke særlig interessant, havde jeg haft det nemmere. Jeg troede jo studiet ville være filosofisk interessant, og blev netop skuffet, fordi den tilfredsstillelse udeblev.

I dag mener jeg, at man skal lære at betragte studiet og juraen som et sprog. Det føles som et hårdt slid, men det lønner sig, og man skal nok lære det. Man kan ikke fake den. Der er nogle mennesker, der har et talent for matematik og så kan de lægge en minimal indsats og stadig gå op til eksamen og score gode karakter. Sådan er det ikke med juraen, man skal kende dommene og forstå sproget. Selv det der virker uoverskueligt svært bliver også simpelt på et tidspunkt. Jeg kan huske min lærebog i pant, hvor der var et tekstafsnit, jeg måtte læse 10 gange og tegne diagrammer for overhovedet at forstå hvad der stod. Lige pludseligt faldt 10-øren, og efterfølgende kunne jeg slet ikke forstå, hvordan jeg ikke kunne forstå det.

Faget ejendomsret, hvor pant var et emne, var et, hvor de fleste var taknemmelige, hvis de kom igennem lige over dumpekarakteren med et 6-tal på den gamle 13-skala. Jeg selv følte mig heller ikke klar til at gå til eksamen i det truende og komplekse fag. Jeg blev så stædig med læsningen til reeksamen, at jeg endte med at få 10. Det var en 5-timers skriftlig eksamen, og jeg husker at have et underligt overskud midt i salen af ligblege eksaminander, og jeg blev færdig en halv time før tid og kunne rette stavefejl og god ro og mag. Det var der, jeg for alvor blev klar over, hvordan vedholdende slid kan gøre en mester i felt, som virker truende til at begynde med.

4. Hvad er det bedste råd du ville give videre til studerende i dag? 

Kom ud og rejse, fordi det giver en simpelthen så meget på så mange niveauer. Det år jeg læste ude, er det bedste år af mit liv. Jeg var i Berlin og kom ind i et helt andet studiemiljø. Jeg mødte både andre udenlandske og tyske studerende. Det var et fedt liv, det var et frit liv. Jeg har lidt ondt af dem, der kun tog efterårssemestret, som i virkeligheden er et vintersemester dernede.

De skulle hjem og starte fag på KU midt i læseferien til eksaminerne i Berlin. En tam afslutning på en god tid og så lige midt i vinterens trøstesløse mørke. Jeg sluttede af med en sommerferie og kunne derfor blive der. Det gav en følelse af virkelig at have fået luft under vingerne.

Jeg har ufattelig gode minder fra den tid. Fordi man virkelig får udvidet sin horisont af at møde folk fra andre lande. På det tidspunkt havde jeg vadet rundt i det samme miljø i indre København. Bare det at se en ny by kan give nye perspektiver. Og jeg er stadig den dag i dag meget taknemmelig for den internationale venskabsskare, jeg fik og stadig har kontakt til den dag i dag.

Derudover synes jeg det er vigtigt at have studiearbejde. Det tror jeg, at de fleste har i dag, men jeg kan huske jeg fulgte et råd om ikke at tage et studiejob, for at fokusere på læsningen. Det var ikke et godt råd, fordi det er først når man bruger juraen i praksis, det bliver sjovt og motiverende. I hvert fald for mig.

5. Hvilke tendenser ser du i fremtiden for juristerne, er det godt skidt?

Der er i hvert fald en stor tendens, som er vigtig, og som man allerede fornemmer stærkt også fra de store kontorer. Og det er, at flere sætter krav til arbejdsmiljøet. Jeg har aldrig haft lyst til at være en del af de store advokatkontorer, fordi jeg ikke har haft lyst til at skulle sluges af arbejdslivet på den måde. Men det tror jeg ændrer sig, fordi vel vil vi gerne arbejde, men vi vil også leve samtidig.

Derudover er der også en anden tendens, som måske nok handler lidt om det samme - og det er at flere og flere bryder ud af de store kontorer og i stedet etablerer sig som f.eks. strafferetsadvokater i enmandsfirmaer, netop for at kunne være herre over deres egen tid.

Del denne nyhed