Fredagsføljeton med Olaf Ehrenskjöld

Fredagsføljeton med Olaf Ehrenskjöld
2. juli 2021

Advokat Olaf Ehrenskjöld har været partner i advokatfirmet Gorrissen, hvor han
huserede i 12 år og er i dag partner hos SIRIUS Advokater. 

1.   Hvilken underviser, synes du, var den bedste på jurastudiet? 

Det var helt klart Jørgen Nørregaard i erstatningsret. Han udmærkede sig ved at have et ekstraordinært intellekt. Han have en formidlingsevne, der var helt
formidabel. Blandt andet havde han evnen til at eksemplificere juraen. Han fortalte
historier om de forskellige scenarier man kunne komme ud for, som både var ret
morsomme, og som jeg stadig kan huske i dag. 

Han fortalte en historie, der skulle perspektivere det, at man ikke kan have samme
erstatningsretlige standard for alle og hvordan man må forholde sig til omgivelserne.
Den handlede om gymnastiktimerne, og om hvordan tykke Thomas skulle springe over en buk. Det var indlysende, at man ikke kunne bruge den samme buk som til andre elever. Hvis han sprang over den buk, ville han dø. Det eksempel er jo både
morsomt og uforglemmeligt, og når man sidder der som førsteårsstuderende, gør
det jo dybt indtryk.  
 
2.   Hvilken retssag var den første og hvad husker du derfra?

Den første retssag jeg havde var i Frederiksberg Ret, hvor jeg repræsenterede
Frederiksberg kommune. Det var en dame, der mente hun havde krav på invalidepension, fordi hun havde fået konstateret en kronisk sygdom. Hun var
begyndt at arbejde igen. Jeg spurgte hende: ”Føler du dig invalid?” … og nej, det
gjorde hun ikke. Jeg siger ikke, at det var det spørgsmål, der afgjorde det, men jeg
vandt sagen. Modparten havde egne bøger og kæmpede meget med sagen, så
sagde dommeren, at han da lige ville læse højt om kronisk invaliditet fra
retslægeordbogen. ”Bare så ved, hvad du er oppe imod”, som han konstaterede,
hvilket jo også er en ret kvik bemærkning.  
 
3.   En fejl du aldrig glemmer, at du har begået?

Jeg har begået mange fejl, som for eksempel at sende mails til de forkerte. Alle
begår fejl, men der er ingen af de fejl, jeg lige på stående fod kan huske. Men jeg
kan fortælle en historie, der ikke er sagsrelateret, men som handler om de kuriøse
ting, man kommer ud for i sit arbejde. 

Jeg fik en betroet opgave af Thomas Federspiel. Jeg skulle aflevere en gave til
Dronningen. Der har nok været et jubilæum af en eller anden art. Jeg lånte hans bil.
Det øsregnede, så det stod ned i stænger. Jeg kørte ned ved Marmorkirken,
der var plastret til med biler. Jeg cirklede rundt og havde selvfølgelig ikke penge til
parkometer… for helvede altså… så kunne jeg se frem til en parkeringsbøde med alt det politi, og bilen var jo ikke min. Endelig var der en gammel dame, der kørte ud fra
en plads, og så spurgte jeg, om jeg kunne få hendes parkeringsbillet. Den fik jeg, og
dagen var reddet. Sådan nogle små ting glemmer man heller ikke.
 
 4.   Hvad er det bedste råd du ville give jurastuderende?

Jeg tror, at det bedste råd jeg ville give var, at man som studerende skal prøve at tænke sig rigtig godt om. Ikke bare fokusere på, hvad der er sejt og fedt lige når I kommer ud af skolen, men forsøg at se jer selv om ti år og så planlæg studiet efter det. Det man ser alt for ofte, er folk midt i vadestedet, der fortryder de valg de har truffet, og så skal til at skifte hest. Bliv heller ikke meget forblændede af kortsigtede tilbud, som ikke har noget med jeres drøm om en tilværelse at gøre. Sørg for at nyde livet mens I er på studiet, i stedet for at plastre jer selv til med arbejde i advokatvirksomheder med 25 timer om ugen. Det er selvfølgelig nemt sagt, da der
bliver hevet meget i jer unge, men forsøg at holde fast i det, I selv vil og tror på. Og
hold fast i jeres ungdom. Den kommer ikke tilbage.
 
5. Hvilke tendenser ser du i fremtiden?

Da vi, altså min generation, startede på advokatkontor havde vi næsen i sporet og
der var en ting, vi skulle: Det var at blive partner.

Den indstilling er der ikke mere på samme måde. Worklife balance betyder meget
mere i dag blandt de unge Den tendens er virkelig tydelig, og selvom
advokatkontorerne siger, at de har deres blik på det, er det langt fra udlevet i
praksis. Der er en smuk retorik, og smukke programmer, der sættes i søen, men det
er ikke realiteten. Kontorerne er så pressede, at det stadig handler om at få kylet
flest muligt timer ind. 

Derudover er der ingen tvivl om, at hele den model med store advokatkontorer er
en konkurrenceudsat model, fordi der er mange jurister, der er ansat in house. De
advokater, der arbejder i virksomhederne, laver rigtig meget af det, advokatkontorerne lavede tidligere.

Noget andet er også at indkøberne af juridiske ydelser er blevet meget mere
professionelle og fokuserede, så de ved godt, hvad de vil have og ikke vil have. Og
blandt andet er det de vil have én bestemt advokat på sagen fremfor for fem
forskellige jurister, der sidder og behandler sagen. Så der stilles højere krav.

Del denne nyhed