Fredagsføljeton med Ulrik Bang Olsen: "Hvis du opfører dig for ivrigt efter sejren, kan det give bagslag"

Fredagsføljeton med Ulrik Bang Olsen: "Hvis du opfører dig for ivrigt efter sejren, kan det give bagslag"
25. juni 2021

Ulrik Bang Olsen hjælper og rådgiver virksomheder i store entreprisesager. Han begyndte sin karriere hos Kammeradvokaten, arbejdede nogle år i MT Højgaard, blev selvstændig advokat, inden han stiftede sit eget advokatfirma. I dag har han lagt advokatbestallingen fra sig og rådgiver til dagligt virksomheder om internationale entreprisekontrakter, om indkøb og contract management.

1. Hvilken underviser husker du som den bedste fra jurastudiet, og hvorfor? 

Den bedste underviser var helt klart Hjalte Rasmussen, som underviste i EU-ret.

Jeg husker det som, at han kom lettere beruset til de store forelæsningshold, hvor han var en fuldstændig blændende fortæller. Han kunne gøre EU-retten begribelig og interessant ved at fokusere på de store linjer, og den gode historie. Han fik det til at handle om langt mere end den knastørre jura, han fik det til at handle om personerne i systemet og de historiske vingeslag bagved opbygningen af EU.

I det hele taget var og er EU-retten et meget stimulerende fag, fordi man skal bruge sin fantasi meget . Det er ikke med det samme givet, hvad resultatet er, blandt andet fordi man kigger langt mere på, hvad det underliggende formål med en regel er end den konkrete ordlyd.

Udover EU-ret var der for øvrigt et fag, jeg var meget vild med. Det var Nordisk Søret,
mest af alt fordi det lugtede meget af Tintin, det var lige før man kunne mærke duften af tjære og tropeøer, når man læste om den store last, der gik nedenom og hjem. Jeg
husker, hvordan jeg så det som et stort eventyrligt indblik i, hvad der sker ude i den store verden.


2. Hvad var din allerførste retssag, og hvad husker du derfra? 

Jeg kan ikke længere huske hvad den allerførste retssag egentlig gik ud på, men jeg
husker hvordan jeg forberedte mig til den. Fordi jeg aldrig havde stået i en retssag, ville jeg slå smut forbi Højesteret, hvor der var en ekspropriationssag, for at se hvordan det gik til.

Det viste sig, at jeg var eneste tilskuer. Højesteret har nogle procedurer der gør, at
dommerne bliver siddende indtil, alle tilskuerne er gået. Det vidste jeg ikke, så jeg blev
siddende og siddende, indtil en vagt prikkede mig på skulderen og da jeg rejste mig, fløj alle mønterne ud, så jeg måtte samle dem op en efter en. Det husker jeg som voldsomt pinligt.

Når man starter med at have retssager som helt ung fuldmægtig, er man hunderæd for at kløjs i formalia. Jeg har brugt uforholdsmæssigt lang tid på at spekulere over hvilken side af lokalet jeg skulle sidde i, og hvornår jeg skulle rejse mig op. Man må gerne være spændt, men man skal også være afslappet. Det er en enormt tidskrævende, men det er heldigvis sjovt, når man først er der. Alligevel er det en mærkelig fornemmelse af at øve sig enormt længe på en sag, lidt som en skuespiller, og så kun få en optræden.

3. En fejl du aldrig glemmer? 

En fejl jeg engang begik, og som jeg aldrig glemmer, fordi den samtidig er tæt på en
livslektie i dannelse: hvis du opfører dig for ivrigt efter at få sejren, kan det give bagslag. Der er nemlig en måde man omgår hinanden på i retssystemet. Min modpart var kommet for sent med et processkrift, og det eneste jeg var optaget af, var at vinde sagen. Han kom for sent, ergo kunne jeg vinde sagen på en formalitet. Men sådan gør man ikke, fik jeg læst og påskrevet. Dermed ikke sagt, at det aldrig kan lade sig gøre. Men der er en balance for, hvornår man gør en formalitets indsigelse gældende. Og i det her tilfælde var det for aggressivt at gøre det.

4. Hvad er det bedste råd du ville give videre til studerende af i dag? 

Det bedste råd jeg vil give, er at I skal have det sjovt, mens I læser. Alle unge mennesker har meget fokus på, at de gerne vil noget med deres karriere. Og det er fint nok, men det er også vigtigt at have et liv og opleve noget. Så i det omfang man kan gøre noget sjovt undervejs, skal man gøre det. Tag ud og rejse – det har jeg aldrig hørt om nogen der har fortrudt. For rigtig mange er det, det bedste halve eller hele år, de har i deres liv, fordi det at studere i udlandet giver et andet udsyn. Jeg husker følelsen af at være med i et eventyr.

Derudover synes jeg også det er vigtigt, at man fokuserer på den jura, man synes er sjovt. Det bliver for kedeligt i længden, hvis man skal slide sig igennem noget man ikke kan lide, bare fordi man kan tjene penge på det.

5. Hvilke tendenser ser du i fremtiden for juristerne ? Er det godt eller skidt? 

Jeg tror, at forskellen mellem jurister og alle mulige andre konsulenter bliver mindre
generelt set. Der vil stadig være en lille skare folk, der har en klar faglig identitet. Men på sigt vil man se, at forskellen bliver mindre. En anden tendens man vil se, er alt det her med automatiseringen. Der er så mange opgaver, der tidligere var nogle unge jurister, der tog sig af, men som allerede er eller vil blive overtaget af robotter. En tredje tendens er, at alt bliver mere og mere komplekst, hvilket gør, at jurister generelt kommer til at lave nogle helt andre opgaver end hvad folk har lavet før.

Del denne nyhed