Frederik Rømeling: ”Advokater bliver aldrig overflødiggjort”

Frederik Rømeling: ”Advokater bliver aldrig overflødiggjort”
1. april 2022

Frederik Rømeling ser tilbage på sin studietid, med en lille nagende ærgrelse. På den ene side, er han i en alder af 45 præcis, hvor han ønsker at være med en forretning, der på alle niveauer passer ham storartet. På den anden side ville han ønske, at han havde fået langt mere ud af studiet end han fik tilbage omkring årtusindeskiftet, hvor han gik mere op i at feste med sin store københavnske omgangskreds end at tilbringe tid på studiet.

”Det ærgrer mig, fordi man egentlig er omgivet af store ånder, man kan høste fra, hvis man ellers gider slå ørene ud. Da jeg blev færdig med studiet, havde jeg på grund af alt min festivitas ej heller gennemsnittet til at komme ind på et af de store kontorer.

Og tilmed havde jeg ikke noget specielt stort juridisk netværk, fordi jeg var født og opvokset i Købehavn og havde en kæmpe omgangskreds allerede, som jeg spenderede min ungdom med.”

Frederik startede i stedet i Udlændingestyrelsen. Her sad han og sagsbehandlede uhyggeligt mange sager vedrørende forlængelse af familiesammenføring. Det var ikke af lyst, at han sad i en stilling i det offentlige, men som tilværelsen så ofte er, lærer man også meget af de steder, vi ikke i udgangspunktet drømmer om. Specielt mødte Frederik en kontorchef, der opfordrede ham til at gå ned i Retshjælpen og arbejde som frivillig. Her tilbragte Frederik en årrække med at bistå udsatte mennesker med juridisk bistand og kom på sin vis i lære som advokat samtidig med at han lærte at håndtere klienter. Derudover fik han endelig den store juridiske omgangskreds, som han i et vist omfang havde veget udenom på studiet. 

Efter et år i det offentlige fik en tilbudt en fuldmægtig stilling hos Advokat Klaus Lunøe, som var en del af et advokatfirma på Østergade i København, og det blev startskuddet på en karriere orienteret om bolighandler og retssager. Fra den dag Frederik blev advokat, blev han selvstændig, hvad han har været gennem alle årene og til stadighed nyder.

”Lige så gerne jeg ville have siddet på et stort kontor, lige så glad er jeg for ikke at gøre det i dag. Og måske er det en pointe, at man kan nå det sted hen, man allerhelst vil uden partout at have fået de højeste karakterer og været en vej forbi Kromann.”

Hvorfor læste du egentlig jura og hvilken underviser, husker du som den bedste fra jurastudiet, og hvorfor?

”Haha, jeg har fået det spørgsmål ofte gennem min tilværelse, om hvorfor jeg læste jura, og jeg har givet mange bud på det. Men hvis jeg skal være helt, helt ærlig, så var det fordi, at jeg havde en onkel, der var advokat og som havde cashmere-sweater og krokodillerem på sit ur. Det ville jeg også ha’.  Og jeg kunne se, at det at være advokat gav nogle muligheder, som min far havde fravalgt ved at blive gymnasielærer. Jeg kunne dengang som nu godt lide fornemmelsen af at være steder med højt til loftet. Og det gav studiet adgang til.

Med hensyn til hvilken underviser der var den bedste, siger det nok netop noget om min tilgang til studiet dengang, at jeg ikke rigtigt kan komme med et bud. Jeg får lyst til at sige Ditlev Tamm, men jeg er ikke sikker på, om det ikke bare er fordi jeg sidenhen har fulgt ham og altid fundet det interessant, hvad han havde på hjertet. Så i virkeligheden vil jeg nok bare igen understrege min ærgrelse over ikke at have været mere til stede på studiet. Der er mange virkelig begavede mennesker, der underviser der.”

Hvad er din allerførste retssag, og hvad husker du derfra?

”Jeg kan med al tydelighed huske, at den allerførste retssag var i Lyngby ret, i en sag om ophævelse af lejemål. Jeg husker blandt andet hvordan mordparten, en ældre advokat, der red hubertusjagt, efterfølgende sagde til mig, da jeg havde vundet sagen: ”Tillykke, men du havde også en god sag.” Jeg var nervøs ad helvede til, det er jeg i princippet stadig, jeg bruger uhørt meget energi op til en retssag, men til gengæld må jeg så også sige, at jeg nyder det meget, når jeg står i retslokalet og procederer.”

En fejl du har begået?

”Jeg vil jo påstå, at man ikke laver andet end fejl. Jeg har 7-9-13 ikke sprunget nogen frister, og jeg plejer at tælle mine sejre dobbelt og glemme mine fejl.

Men det er da helt sikkert sket, og det er det for ALLE advokater, at man har gjort eller sagt noget forkert. At man har ydet forkert rådgivning eller glemt at gøre et anbringende gældende, at man kunne have udspurgt et vidne på en anden måde.

Det er ikke sådan, at jeg kan huske en stor uforglemmelig fejl, hvor jeg tænker ”Hold da kæft”. Man kan ikke yde her i tilværelsen uden at begå fejl. Jeg har ikke haft fornøjelsen af nævnet, og man skal jo ikke glemme, at jura ikke er en eksakt videnskab, hvor svaret er givet for enden af en formel.”

Hvad er det bedste råd ud vil give videre til studerende i dag?

”Der er flere ting hvor jeg vil sige. For det første vil jeg ønske, at jeg selv havde brugt studietiden på at gå i retten. Det kan man sagtens. Hvis dørene ellers er åbne, er det muligt for alle at gå ind og lytte på retssagerne. Det er ikke sikkert man skal være advokat, men man lærer ufatteligt meget af det.

Og så vil jeg også opfordre til, at man kommer til udlandet og læser. Jeg var ikke ude og læse, for jeg lavede ikke andet end at drage med mine venner på natklub i Paris. Igen i tilbageblik, tænker jeg, at det havde været dybt interessant at læse på et andet universitet.”

Hvilke tendenser ser du i fremtiden for juristerne, er det godt eller skidt? 

"Den måde jeg driver min forretning på, er den måde man har drevet advokatforretning på de sidste 100 år. Og det tror jeg egentlig forsætter. Jeg tror ikke, at vi bliver overtaget af maskiner eller på nogen måde overflødiggjort. Jeg tror til alle tider, at der vil være et behov for en betroet rådgiver, en menneskelig kontakt og dermed en personlig relation. Men jeg vil da sige, at den tendens der har været med øget konkurrence fra andre faggrupper, og den generelle specialisering, den forsætter.”

Del denne nyhed