"Man lægger jo sit liv i advokatens hænder"

"Man lægger jo sit liv i advokatens hænder"

"Man lægger jo sit liv i advokatens hænder"
Af Frederikke Lett 


Suste Bonnén, billedkunstner og fotograf, er involveret i to retssager. Den ene er en boligsag, der omhandler en andelsbolig hun solgte for ti år siden. Der er faldet dom i byretten og i landsretten, og Suste Bonnén er erklæret personligt konkurs. Den anden er en straffesag om ærekrænkelse. Sagen skal for byretten i november. Hendes nuværende advokat i begge sager er Karoly Németh.

I hvilke anledninger har du gjort brug af advokater?

Jeg har tidligere - i forbindelse med skilsmisser - brugt advokater til at udfærdige dokumenter omkring bodeling, børnepenge og forældremyndighed. Det har været relativt ukomplicerede sager. 

Men for to år siden kom jeg for første gang for alvor i forbindelse med advokater og retssystemet. De sager er endnu ikke afsluttede. Lige nu, er den ene sag blevet anket til Højesteret af modpartens advokat, og den anden sag skal føres i byretten om et par måneder, efter at være blevet udskudt et utal af gange af modparten. 

I perioder har jeg ikke haft nogen advokat, fordi jeg ikke havde råd til det og regnede med, at jeg selv kunne føre mine sager. Fordi jeg ikke havde gjort noget forkert. Men det er meget vanskeligt at gennemskue hvad man må sige og gøre i retssystemet. Jeg synes, at jura burde være et linjefag man tilbød på alle højskoler. Og et fag i gymnasiet. Vi skal jo alle indordne os under loven, så det er vigtigt vi kender den. Grundlæggende synes jeg det er forkert, at man kraftigt frarådes at føre sin egen sag. 

Hvad er dit syn på advokatstanden?

Ligesom i alle andre fag, er der vel både de gode og de dårlige. Men når man har valgt eller fået tildelt en advokat, så er man jo nødt til at rette sig efter sagkundskaben. Ligesom hvis man har fået en kirurg eller en læge, må man udvise tillid. Man lægger jo sit liv i advokatens hænder. Hvis man ikke har tillid, må man vælge en anden.

Hvordan kan en advokat vinde sin klients tillid?

Først og fremmest ved, at man som klient mærker advokatens engagement. Hvilke sager har han eller hun ført tidligere, og hvad interesserer dem i denne her? Er det kun et spørgsmål om sandsynligheden for at "vinde" sagen eller pengene? Eller er det en reel menneskelig overbevisning om, at det her er vigtigt eller uretfærdigt, og at han eller hun derfor vil kæmpe for sagen. Det er vigtigt at føle sig sikker på, at advokaten, helt og aldeles, er på éns side.

Kan du give et eksempel på det?

Ja. Jeg er blevet anklaget for ærekrænkelse. Til at forsvare mig, har jeg valgt en advokat, der har markeret sig stærkt i kampen for ytringsfriheden. Han vil gå gennem ild og vand for ytringsfriheden, og at han vil påtage sig min sag, er jeg meget taknemmelig for. Han er i mit tilfælde beskikket, hvilket betyder at han får en brøkdel af sit sædvanlige salær. Og han udviser et overbevisende engagement, fordi han brænder for perspektiverne i sagen. Det gør mig tryg.

En anden og mere lavpraktisk ting, jeg synes er vigtig, er, at advokaten er til at træffe og reagerer på mine henvendelser! Jeg har for eksempel fået min nuværende advokats private mobiltelefonnummer og sommeradresse. Jeg har ikke benyttet mig af det, men det har givet mig en tryghed at vide, at jeg ikke står helt alene, når der pludselig dukker nye skrivelser op, som jeg skal forholde mig til. Og det gør der jo ofte....

Har du haft dårlige erfaringer med advokater?

Lad os sige, at der er noget, der har overrasket mig.... 

Jeg husker første gang jeg var i retten for to år siden; at se min daværende advokat stå udenfor og hyggesludre med modpartens advokat i pausen. Det føltes som om, at det hele bare var en leg for dem. Men blodig alvor for mig.

I samme sag dækkede forsikringen min advokatregning til at begynde med - men da beløbet var opbrugt, efter vi havde været i byretten, ønskede advokaten ikke at anke til landsretten og fortsætte sagen. Det kom faktisk bag på mig, eftersom han jo sagde til mig, at han mente, at det var en uretfærdig dom. Det er forståeligt, at man skal have løn for sit arbejde. Men netop fordi man som advokat og klient kommer så tæt på hinanden i en periode, og kæmper for samme sag, føler man at engagementet pludselig stopper. Og at det hele kun drejer sig om penge. Og ikke retfærdighed. 

Men den samme advokat, jeg har været så heldig at få beskikket i den anden sag, tilbød mig at videreføre denne sag pro bono. Så han ankede den til landsretten. Fordi han er drevet af en oprigtig harme over en dom, der skyldes et hul i lovgivningen, som min modparts advokat har udnyttet. 

Men advokaternes arbejde er jo at bistå deres klienter? 

Hvis advokater ønsker at hjælpe deres klienter, så tager de vel ikke sagerne under alle omstændigheder? De bør gå ind i sagen med en velovervejet menneskelig attitude og spørge klienten hvad de vil have ud af det, og hvorfor de selv mener det er rimeligt? Det ryster mig faktisk, hvis man som advokat påtager sig en sag, uden selv at tro på den. Ikke bare tro på, at de kan vinde den. Men i en tro på retfærdigheden. 

Jeg har nogle gange indtryk af, at nogle advokater betragter sager som statussymboler. "Det er mig, der forsvarer Peter Madsen". Hvorfor gør du dog det? Fordi du virkelig tror på ham og vil kæmpe for, at han slipper med den lavest mulige straf? Det bliver sikkert også snart fint at sige: "Det er mig der forsvarer Thomas Borgen" i sagen om Danske Bank. Det er åbenbart afgørende for nogle advokater at føre sager, der får dem i fjernsynet og avisen. Eller får dem til at tjene penge, når sagerne trækker i langdrag. Og det er måske dét, det hele handler om?  

Men jeg vil da håbe, at de fleste advokater besidder den kombination af begavelse, integritet og engagement, som ham, hvis hænder, jeg nu har lagt mit liv i, gør!


Del denne nyhed


Nyhedsbrev

Skriv dig op og få besked om kurser og nyheder om %{academy_site_title}.

Seneste nyheder
Nye kurser


Tag dine kursuspoint når det passer dig