Marie Bjerre: "Fra ambitioner om skolens madbod til klimaordfører i Folketinget"

Marie Bjerre: "Fra ambitioner om skolens madbod til klimaordfører i Folketinget"
25. november 2022

Marie Bjerre fik den 2. november fik med et stort antal stemmer lov til at holde sin plads i Folketinget. Marie er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har kombineret politik og jura, idet hun blandt andet har været jurist i Bruxelles. Hun har derudover været advokat indtil, hun blev folketingsmedlem i 2019. I dag gæster hun ADVOkursers fredagsføljeton til en snak om livet som folketingspolitikker med advokatgerningen i rygsækken. 

 

Du startede på sin vis i politik, da du i 2005 var studentermedhjælper hos Venstre. Var det startskuddet til din interesse for politik, eller blev den støbt tidligere?

"Nej, det blev støbt meget tidligere. Faktisk har jeg lige så længe, jeg kan huske interesseret mig for politik, eller i hvert fald for de strukturer, der har været omkring mig. Jeg var aktiv i elevrådet på min folkeskole. Her startede det med, at jeg ville gøre vores madbod bedre. Den var stoppet med at sælge pizzaslides, og det synes jeg var for dårligt. Jeg blev senere elevrådsformand og aktiv i Folkeskoleelevernes Landsorganisation, FLO (hedder DSE i dag), først som amtskonsulent for Viborg Amt og sidenhen som landssekretær. Her besøgte jeg en masse folkeskoler i hele amtet, talte elevpolitik, skrev oplæg, debatterede og var også på Christiansborg for at mødes med partiernes folkeskoleordførere. Det var i FLO min politiske interesse for alvor startede, og det var i den forbindelse jeg meldte mig ind i Venstres Ungdom."

 

Hvordan og hvorfor besluttede du selv at blive politiker? 

"Jeg havde egentlig besluttet mig for ikke at blive politiker. Efter at have været aktiv i Venstres Ungdom i en årrække og arbejdet på Christiansborg, besluttede jeg mig for at gå advokatvejen. Jeg fik job som studentermedhjælper på et advokatkontor. Efter en enkelt sidevej til Europa-Parlamentet som jurist i et par år, blev jeg advokatfuldmægtig og sidenhen advokat. Det var et fantastisk job, og at jeg er blevet politiker, er ikke et fravalg af den karriere.

 

Mens jeg var advokat, var jeg blot passivt medlem af Venstre, men jeg fulgte godt med i politik og irriterede mig over retningen i dansk politik, også i mit eget parti, hvor jeg synes, at de liberale værdier og det internationale udsyn led. Derfor besluttede jeg mig for efter folketingsvalget i 2015 at gøre noget ved det selv. Jeg ville gerne være en liberal værdikæmper og sikre, at vi ikke bevægede os hen mod lukkethed, manglende tillid til mennesker, kontrol, hvor vi glemte at belønne initiativ, virkelyst, nyskabelse og den slags. 

 

Helt konkret ringede jeg til den daværende kredsformand i Himmerlandskredsen og spurgte, om jeg ikke måtte komme forbi til en kop kaffe. Det måtte jeg gerne, og kørte så en sen aften i februar 2016 – tror jeg det var - efter arbejde hos Gorrissen Federspiel i Aarhus til Gl. Ullits udenfor Farsø for at tale med kredsformanden om mulighederne for at blive kredsens kandidat. Det var tydeligt for mig allerede her, at Himmerland og jeg var et godt match. Herefter gik det egentligt slag i slag, og jeg blev valgt til Folketinget i 2019."

 

Hvorfor valgte du at læse jura? Havde statskundskab været mere relevant? 

"Fordi jeg også dengang interesserede mig vanvittigt meget for politik og samfundsforhold generelt. Jeg havde samfundsfag på højniveau i gymnasiet, men synes sociologien var alt for abstrakt til min smag. Jeg havde brug for noget mere konkret – det hang nok sammen med, at jeg også var matematisk student. Derfor blev valget jura. Beslutningen endte jeg dog med at tage meget hurtigt. I foråret/sommeren 2005, hvor jeg blev student, stillede jeg op til et kampvalg i Venstres Ungdom om at komme i forretningsudvalget, men blev til min egen store overraskelse ikke valgt. Jeg havde planlagt at bruge det efterfølgende år som et sabbatår på Venstres Ungdom. Kampvalget fandt sted kun ca. to uger, inden jeg blev student, og da min plan så braste, besluttede jeg mig for, at der måtte ske noget helt andet. Derfor søgte jeg ind på et studie. Jeg ville gerne til København, og 1. prioritet blev jura og 2. prioritet økonomi. Jeg fik min første prioritet og flyttede efter sommerferien til København med en enkelt kuffert i armen og toget som transportmiddel. Herefter gik det også slag i slag. Jeg blev glad for studiet og fik tilbudt studiejob på Christiansborg."

 

I 2010-2012 var du politisk assistent for Jens Rohde i Europa-Parlamentet. Har det betydet noget for din politiske karriere? 

"Ja, bestemt. Arbejdet i Europa-Parlamentet har givet mig en stor indsigt i europæiske forhold, international politik og jura. Noget jeg både har kunne bruge både i arbejdet som advokat og nu som politiker. Derudover har Jens Rohde med hans store viden og principfasthed også været en stor inspiration for mig på det personlige plan."

 

Du startede som advokatfuldmægtig i 2012. Var din tanke da, at lægge politik på hylden? 

"Ja. Faktisk var det tanken allerede under studiet at lægge politik på hylden. Under studiet deltog jeg i et processpil og var ikke i tvivl om, at jeg gerne ville søge advokatvejen. Muligheden for jobbet i Bruxelles dukkede dog op, og jeg syntes det var for god en mulighed at sige nej til. Min kontrakt lød egentlig på fire år, men jeg sagde ja med den klare besked, at det kun måtte blive for en kortere periode, fordi jeg ville hjem at være advokatfuldmægtig."

 

Var der hændelser, der havde betydning for dit valg om at stille op til Folketinget i 2019? 

"Jeg kan ikke pege på én konkret hændelse, men det var nok særligt hele den nationalistiske bølge omkring 2015, debatten om Brexit, Trumps entre i amerikansk politik, Geert Wilders i Holland, Marine Le Pen i Frankrig og lignende tendenser i Danmark."

 

Hvordan har du kunne bruge dit arbejde som advokat i dit arbejde som politiker? 

"Jeg tror særligt min evne til hurtigt at kunne sætte mig ind i kompleks stof og forstå lovgivningen har været en stor fordel. Derudover har jeg draget fordel af mine evner til at skære en sag til og drage de vindende argumenter frem."

 

Hvad er de største ligheder og forskelle på de to roller? 

"De største ligheder ligger i selve den politiske håndtering af lovforslag. Her går jeg til værks meget, som jeg ville gøre som advokat, både i forberedelsen og udførelsen. Min forelæggelse af sagen kan sammenlignes med, når jeg præsenterer Venstres holdning til lovforslaget ved 1. behandlingen i folketingssalen. Det efterfølgende arbejde med betænkningsbidrag har også visse ligheder med et processkrift. Der er dog meget andet arbejde som politiker, der ikke relaterer sig til selve lovgivningsarbejdet, eksempelvis forhandlinger.

 

Den største forskel synes jeg er, at man ikke arbejdet for én person/virksomhed, men for en sag/idé. Politik handler jo oftest om at ændre noget for mange, og man hjælper aldrig nogle konkrete med en enkelt opgave. Det kan man som politiker naturligvis godt vælge at gøre på baggrund af en konkret borgerhenvendelse eller henvendelse fra en virksomhed, men det er altid med et større sigte for øje end den enkelte borger/virksomhed, og det er aldrig borgeren/virksomheden man arbejder for, men derimod sagen."

 

Har du kunne anvendt din juridiske viden i Folketinget i praksis? 

"Det har været mere begrænset. Der har været nogle få tilfælde. Eksempelvis vedrørende varmechecken, hvor jeg allerede under forhandlingerne påpegede, at der ofte er fejl i BBR-meddelelserne, fordi det havde jeg set så mange gange som advokat."

 

Nu er valget netop overstået. Du havde et rigtig godt valg med 9744 personlige stemmer. Hvordan håber du, at Danmark ser ud om 4 år? 

"Jeg håber, at vi har fået lavet nogle vigtige og store økonomiske reformer, som kan være med til at fremtidssikre vores velfærd om 10 og 20 år, og så håber jeg, at vi har nået vores 2025 klimadelmål, er på rette vej for at nå vores 2030-målsætning og har nye klimamål for øje."

Del denne nyhed

Tag dine kursuspoint når det passer dig
Se vores kurser