Principiel dom om arbejdsgivers ansvar ved mobning på arbejdspladsen

Principiel dom om arbejdsgivers ansvar ved mobning på arbejdspladsen
25. marts 2021

Den 4. januar i år blev der afsagt en dom af retten i Viborg, der potentielt kan betyde et øget ansvar, når det kommer til mobning af medarbejdere på arbejdspladsen, som ledelsen er bekendt med. 

 

For at vi skal forstå sagen, skal vi tilbage til 2014, hvor sagsøger Heidi Nowakowski arbejdede på et bosted for yngre personer med hjerneskader. Hun var social- og sundhedsassistent og havde gennem tiden været overordnet glad for sit arbejde, selvom der i ny og næ havde været lidt fnidder på arbejdspladsen. Ikke kun medarbejdere imellem, men også når det kom til ledelsen, der havde været igennem stor udskiftning. 

 

Heidi var netop vendt tilbage fra en sygemelding. Et års tid forinden var hun faldet bagover en kørestol og havde fået et voldsomt vrid i ryggen. Hun var havde herefter langsomt påbegyndt arbejdet igen, indtil hun igen var klar til at genoptage arbejdet på fuld tid. Dog med skånehensyn, da der var opgaver, hun ikke kunne varetage grundet ryggen.

 

Heidi kunne dog hurtigt fornemme, at noget var anderledes. Arbejdsmiljøet havde ændret sig og hun følte sig hurtigt dårligt tilpas. På møder følte hun sig ikke hørt, og hendes kollegers kropssprog bar præg af, at de ikke brød sig om, at hun var der. Det kom til udtryk ved højlydte suk, rullende øjne og en modvillighed hver gang hun åbnede munden. En adfærd som ledelsen selv havde overværet, uden der blev grebet ind.  

 

Til sidst blev det for meget. Heidi blev sygemeldt efter hun flere gange havde forsøgt at få ledelsen i tale om problemet. Hendes ansættelsesforløb blev afsluttet med en fratrædelsesaftale, der dog ikke tog udgangspunkt i det dårlige psykiske arbejdsmiljø, men samarbejdsvanskelligheder og sygemeldingen. 


Efterfølgende fandt både Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring og Ankestyrelsen, at der i ansættelsesforholdet havde været tale om en ekstraordinær belastning, der medførte varige mén og et erhvervsevnetab. 

 

Retten lagde først og fremmest til grund, at der havde været tale om mobning og at Heidi i den forbindelse fik en arbejdsskade. Det retlige spørgsmål var herefter, om hvorvidt arbejdsgiveren kunne gøres erstatningsansvarlig. 

 

Erstatningsansvar som arbejdsgiver? 

 

En arbejdsgiver er underlagt en lang række pligter, når det kommer til at skabe et ordentligt arbejdsmiljø for medarbejdere. 

 

Arbejdsmiljøloven er skabt for at sikre et sikkert og sundt fysisk såvel som psykisk arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. I henhold til reglerne er arbejdsgiver ikke kun forpligtet til at sørge for, at arbejdsforholdene er forsvarlige, men også løbende forpligtet til at sikre, at der sker et effektiv tilsyn med, at arbejdsmiljøet netop er forsvarligt. 

 

Arbejdstilsynet har derudover udarbejdet en række vejledninger, der beretter, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. Blandt andet en vejledning der særskilt handler om krænkende handlinger i arbejdet, herunder mobning. Definitionen af mobning er, at en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter andre for krænkende handlinger. Det er sådan set uden betydning, hvad afsenderens hensigt er. Der er tale om mobning uanset, om hvorvidt den krænkende blot opfører sig ubetænksom, eller har til hensigt at krænke. Så snart modtageren føler sig nedværdiget og når modtageren ikke i stand til at forsvare sig effektivt imod det, er der tale om mobning. 

 

Også i AT-vejledningen fremgår det, at arbejdsgiver skal forebygge, så arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i forhold til krænkende handlinger. 

 

I dommen fandt retten, at ledelsen havde været bekendt med mobberiet og det dårlige arbejdsmiljø. Både i form af uoverensstemmelser medarbejdere imellem, men også i form af generel nedladende tale rettet mod sagsøger. En adfærd der ikke blev håndteret og forsøgt stoppet. 

 

Retten i Viborg fandt, at den manglende håndtering er en ansvarspådragende handling, og gjorde derved regionen som arbejdsgiver erstatningsansvarlig for så vidt angår den forvoldte arbejdsskade. Det betød et samlet beløb på 2.3 millioner kroner til sagsøger for henholdsvis svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste samt tab af erhvervsevne. 

 

Dommen, der er anket og bliver behandlet af Vestre Landsret i efteråret, er af principiel karakter, da det er første gang, at domstolene har defineret arbejdsgiveransvaret i forbindelse med mobning. 

 

Der er tale om et tydeligt signal til arbejdsgiver om, at det psykiske arbejdsmiljø skal vægtes i mindst lige så høj grad som det fysiske, og der skal trædes til, hvis man overværer mobning i medarbejdergruppen. Lige så vel som man skal reagere, hvis medarbejdere gør opmærksom på, at der foregår nedværdigende behandling. 

 

Hvis du vil lære mere om ansættelsesret, tilbyder vi "Ansættelsesretligt grundkursus", der giver dig en grundig indføring i ansættelsesrettens væsentligste regler og problemstillinger. Du kan læse mere om kurset her

 

 

 

 

 

 

Del denne nyhed