Sanne Møller: "Et barn med handicap bliver ikke hjulpet ved glemte partshøringer, undertrykkelse af rettigheder eller ulovlige afgørelser."

Sanne Møller: "Et barn med handicap bliver ikke hjulpet ved glemte partshøringer, undertrykkelse af rettigheder eller ulovlige afgørelser."
10. december 2021

Sanne Møller laver juridisk ledelsessparring, analyse og undervisning inden for det sociale område. Det startede med en stilling som advokat på det konfliktprægede handicapområde, så blev det til undervisning og ikke mindst til stillingen som chefjurist i Københavns Kommune.  I dag anvender hun dagligt sine kompetencer fra de stillinger i hendes liv som selvstændig i sin virksomhed ”Embedsværket”, hvor hun gør en kæmpe forskel for mange mennesker. 

 

Hvis du tænker tilbage til din studietid, og de forventninger du havde til fremtiden, hvordan er din karriere så forløbet? 

 

Karriereplanlægning har helt klart ikke været min force, men til gengæld har jeg været god til at tage de muligheder, der bød sig til. Jeg troede jeg skulle i SØIK og stille Kurt Thorsen-typer til ansvar, men jeg blev færdig netop som Anders Fogh nedlagde 1500 stillinger i staten, så jeg måtte kigge andre veje. Advokat skulle jeg i hvert fald ikke være, og slet ikke selvstændig. Og da jeg så var blevet advokat og selvstændig, kunne jeg ikke forestille mig at være ansat i en kommune og da slet ikke at undervise. Alligevel var der pludselig et uimodståeligt job i Københavns Kommune med genopretning efter en borgerrådgiverrapport, og  det viste sig, at undervisning var temmeligt sjovt, og at jeg ydermere var god til det”

 

Har der været begivenheder, der har været medvirkende til, hvor du befinder dig i dag?

 

”Det første telefonopkald fra en desperat mor til et barn med handicap. Hun havde fået taget sin tabte arbejdsfortjeneste og talte om hjemmetræning. Jeg anede ikke, hvad nogen af delene var. Derfra væltede det ind med sager, og det svigt og magtmisbrug der finder sted i nogle kommuner insisterede på min opmærksomhed. Resten har været en fortsættelse. Jeg ved ikke, hvilken hjælp et barn med handicap skal have, men jeg er helt overbevist om, at vejen derhen ikke går gennem glemte partshøringer, undertrykkelse af rettigheder eller ulovlige afgørelser. Det ændrede min profil fra familieadvokat til socialretsadvokat, og mit fokus på retssikkerhed og nysgerrighed på årsagerne består i dag.”

 

Hvordan står det til med retssikkerheden, når det kommer til sagsbehandling i landets kommuner? 

 

”På handicapområdet er det største problem at kommunerne i alt for høj grad ikke sagsbehandler lovligt. Især hjemviste sager fylder meget. Det vil sige sager, hvor sagsoplysningen er så dårlig, at Ankestyrelsen hverken kan stadfæste afgørelsen eller ændre den. 

 

De bestemmelser der er på spil, har i hovedtræk været uændret i den tid myndighedsansvaret har ligget hos kommunerne. Alligevel er der ikke akkumuleret den nødvendige viden. Selv den kommune, der gør det bedst på børneområdet har fejl i 1/5 sager (kommuner med mere end 5 klagesager årligt). Det er fuldstændig utænkeligt, at dette ville blive accepteret på noget andet forvaltningsområde.

 

På det udsatte børneområdet er problemerne anderledes. Det er ikke så meget i den enkelte afgørelse, men i rammerne og forforståelserne, at retssikkerheden er truet. Børn i udsatte familier kan ikke altid vente på, at deres forældre udvikler deres forældreevne - og det er konsekvensen af den indsigt, der er virkelig vanskelig. Afvejning af barnets ret til tidlig indsats og forældrenes ret til privatliv. Hvad er den langsigtede konsekvens for et barn, at kommunen vælger at arbejde med forældrene og dermed acceptere at barnet bor i et hjem med gentagne forsøg på misbrugsbehandling? Barndommen er gået før problemet med forældrene er løst - der er det til gengæld groet fast hos barnet. Resultatet er for ofte, at de svigtede børn bliver til vanskelige unge, der bliver til voksne med markant øget risiko for hjem- og arbejdsløshed. Temmelig langt fra ambitionerne og rettighederne i servicelovens § 46, der skal sikre børn støtte.

 

Hvor ligger de største udfordringer?

 

Den sproglige forråelsen i samtalen om retssikkerhed. Retssikkerhed er både måden, der sagsbehandles på, men også om borgeren får den mulighed for udvikling, som de burde være sikret i følge formålsbestemmelserne i serviceloven. 

 

Når eksempelvis Kommunernes Landsforening har travlt med at reducere krænkelser af retssikkerhedsgarantier til ved at postulere, at en hjemvisning er en mindre forseelse end en ændret afgørelse. Dels hjemvises sager kun, hvis de er for ringe til, at der kan træffes afgørelse om stadfæstelse eller ændring. Men hvad værre er: Konsekvensen af hjemvisningen betyder, at der går endnu længere tid, før borgeren får den rette hjælp. 

 

Tilsvarende ses Finansministeriet at være løbet med på forråelsen ved at gøre retssikkerhed til et spørgsmål om, om hvorvidt borgerne kunne forstå reglerne. Det burde være indlysende, at det er vigtigere, at kommunerne der skal vejlede og træffe afgørelser, forstår loven - men aftaleteksten er skrevet i samarbejde med KL, der - ret beset ikke varetager borgernes interesser. 

 

Udover handicapområdet som du i den grad har medvirket til at sætte fokus på, er der andre områder, hvor sagsbehandlingstiden bliver betragteligt forlænget pga. ressourcemangel. Fx i tvangsanbringelsessager af børn. Er der overhovedet en måde at løse det på? Og er de udfordringer forenelig med en retsstat?

 

”Der er mange vanskeligheder - og generelt er forsinkelse af hjælp nok den største enkeltårsag til, at problemerne vokser sig større. Det gælder både handicapområdet og det udsatte socialområde. Noget af det der driver udgifterne, er fraværet af rettidig indsats. Borgerne bliver dårligere og dermed dyrere. Meget få handicap- og sociale problemer "går i sig selv"” 

 

Findes der overhovedet en løsning på de udfordringer?

 

Bestemt. Der er virkelig ikke mange, der går på arbejde for at gøre noget ulovligt - men rammerne kan godt betyde, at de ender med at gøre det alligevel. Så ledelse, politisk fokus og interesse - og formentlig en pose penge til genoprettelsen af tidligere tiders synder. Det ville også være godt, hvis nogen regnede på prisen på ulovlig sagsbehandling. En investeringscase kunne gøre, at politikerne fik øjnene op for, at efterregningen på det mangelende fokus på retssikkerhed er enormt. 

 

Der er fx sat massiv fokus på handicapområdet efter det kom frem, at omgørelsesprocenten i Ankestyrelsen var tårnhøj. Har det overhovedet gjort en forskel på området? 

 

”Jeg tror desværre ikke, at det har gjort en forskel for de berørte borgere endnu, men politisk er det tydeligt, at der er ved at ske noget. Det går bare slet ikke hurtigt nok.

Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, at der nu er afsat penge øremærket til, at det kommunale tilsyn kan føre tilsyn med kommunerne - det absurde er, at Tilsynet ikke har gjort det af sig selv. Udvidelse af borgerrådgiverordningen giver i hvert fald teoretisk også mere viden lokalt, hvor afgørelser træffes. Men det kræver, at den lokale kommunale ledelse vil noget nyt. Ellers sker der ikke noget.”

 

Hvad motiverer dig i din hverdag? 

 

"I den brandfarlige ende gør hver eneste historie om børn og voksne, der ikke får mulighed for at udnytte deres potentiale mig vred. 

 

Omvendt møder jeg dygtige socialrådgivere og ledere, som gerne vil gøre en forskel, og som lukker mig ind i de svære overvejelser. De skærper min forståelse for dilemmaerne, og gør mig til en bedre juridisk rådgiver - hver gang."

 

Sanne Møller underviser på tre kurser om handicapområdet hos ADVOkurser.dk, der berører henholdsvis børn og voksne med handicap. 

 

Del denne nyhed