Skal borgere have godtgørelse, når kommuner træffer ulovlige afgørelser?

Skal borgere have godtgørelse, når kommuner træffer ulovlige afgørelser?
23. april 2021
Højesteret afsagde i går dom i den såkaldte svømmepige-sag. Resultatet var klart: En borger har ikke ret til økonomisk godtgørelse, selvom en kommune træffer en ulovlig afgørelse. 
 
Svømmepigen 
 
For at forstå sagen og Højesterets afgørelse skal vi tilbage til november 2014. 
 
En ung kvinde, der er autist, mentalt retarderet og synshandicappet, var netop fyldt 18 år. I den forbindelse blev hun tilkendt førtidspension, samt bevilget en ledsagerordning på 15 timer om måneden. En ledsagelsesordning, der efter serviceloven bliver tilbudt til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pigens mor ansøgte i den forbindelse om en støtteperson, der kunne hjælpe til, når pigen skulle deltage i svømmerstævner. 
 
Ansøgning blev afslået. Efter servicelovens regler skal kommunen tilbyde omsorg og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har et behov på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det mente kommunen ikke var opfyldt i svømmepigens tilfælde. 
 
Afgørelsen blev herefter indbragt for Ankestyrelsen, der bad kommunen om at se på sagen igen, fordi kommunen ikke havde undersøgt behovet for socialpædagogisk støtte ordentlig til bunds. 
 
Det ændrede dog ikke på Svømmepigens situation. Igen afviste kommunen svømmepigens anmodning. Kommunen mente, at pigen kunne spørge efter hjælp hos de svømmetrænere, der var til stede ved stævnerne. 
 
Afgørelsen blev på ny indbragt og Ankestyrelsen fandt i 2016, at kommunens afgørelse skulle tilsidesættes. En pige med en sådan funktionsnedsættelse havde brug for betydelig mere hjælp, end en tilfældig svømmetræner, der alligevel var til stede, kunne tilbyde.
 
Den afgørelse efterkom kommunen dog ikke. I stedet blev det besluttet, at der skulle installeres en app på pigens mobiltelefon, der skulle hjælpe hende, når hun var til svømning. En app der kunne give hende den fornødne struktur, hun havde behov for at få hjælp til, når man er til stævne og skal holde styr på genstande og mødetidspunkter.
 
Igen blev Ankestyrelsen indblandet, der endnu engang afgjorde, at pigen havde ret til socialpædagogisk støtte – også når hun skulle til svømning. Samtidig kritiserede Ankestyrelsen kommunen for, ikke at have fulgt den tidligere afgørelse, der netop havde omgjort kommunens afgørelse om, at pigen ikke havde behov for hjælp. 
 
Ankestyrelsens omgørelsesprocent
 
Sagen er desværre ikke en enlig svale på socialområdet, når det kommer til kommunens håndtering af borgerens retssikkerhed.  De seneste år har der været fokus på Ankestyrelsens omgørelsesprocent, når det kommer til de kommunale afgørelser på området. I første halvår af 2019 var hjemvisningsprocenten på 35%, ligesom 15 % af sagerne blev omgjort. 
 
Der var derved tale om en enten sagsbehandlingsfejl eller forkerte afgørelser i cirka halvdelen af alle de sager, der blev indbragt for Ankestyrelsen. 
 
Når kommunen træffer afgørelser og giver afslag, har det altid betydning for en borger i den anden ende. Men særligt på handicapområdet er den lovpligtige hjælp, som borgeren er berettiget til, afgørende for borgerens liv, førlighed og mulighed for at indgå i samfundet. 
 
Godtgørelse for kommuners ulovlige afgørelser
 
Lad os vende tilbage til sagen om Svømmepigen. 
 
I gårsdagens afgjorde sag havde svømmepigen sagsøgt Lollands kommune med påstand om, at  kommunen skulle betale godtgørelse, fordi pigen først i 2017 fik bevilget en støtteperson, der skulle hjælpe og støtte hende ved stævner.
 
Der var nedlagt påstand efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, der angiver, at man kan få godtgørelse for tort, når der foreligger en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person. 
 
Det betyder i praksis, at der skal være sket en krænkelse af en vis grovhed og den krænkelse skal have påvirket vedkommendes opfattelse af eget værd og omdømme.
 
Det mente Højesteret ikke var tilfældet i denne situation. Ej heller mente Højesteret, at der var mulighed for godtgørelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter en borger kan opnå godtgørelse, hvis denne har været udsat for en krænkelse. I sagen var der nemlig også nedlagt påstand om, at kommunens manglende efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelse var en krænkelse af artikel 1 i Tillægsprotokolen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret at staten har respekt for borgerens ejendom og ikke må frarøve netop den.
 
Resultatet af Højesterets behandling af sagen blev altså, at Landsrettens dom blev stadfæstet, hvorefter Svømmepigen ikke havde ret til godtgørelse efter erstatningsansvarsloven. 
 
Et fortsat fokusområde
 
Kommunernes fejlbehæftede sagsbehandling på socialområdet har i øjeblikket et stort fokus – både i medierne, i Folketinget og blandt borgerne. 
 
I august 2020 blev der stillet et borgerforslag om, at få handicapområdet væk fra kommunerne. I skrivende stund har borgerforslaget fået 53.144 og vil blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. For borgerforslag gælder det således, at de ikke automatisk bliver fremsat i Folketinget, når det har opnået 50.000 stemmer, da det kun er ministre og medlemmer af Folketinget, der ifølge grundloven kan fremsætte forslag. Det er dog sket. Borgerforslaget er fremsat, sat på dagsordenen og bliver førstegangsbehandlet den 4. maj 2021. 
 
Også den uafhængige juridiske tænketank ”Justitia” og Advokatsamfundet har involveret sig for at sikre borgere med handicap den fornødne retssikkerhed. De har sammen netop taget initiativ til at få prøvet Svømmepigens sag ved domstolene. Derudover foreslog de netop i april 2019 en godtgørelsesordning, således at kommunen skal betale borgeren en godtgørelse, hvis kommunen ved en grov tilsidesættelse af sine pligter efter serviceloven påfører borgen et ikke væsentligt velfærdstab. 
 
Med gårsdagens afgørelse kan det dog konkluderes, at der med den nuværende lovgivning ikke er hjemmel til at give borgeren godtgørelse, selvom kommunen træffer ulovlige afgørelser. 
 
ADVOkurser.dk har sammen med specialist Sanne Møller lavet en række kurser på området netop for at klæde landets advokater bedre på til at hjælpe landets borgere. Kurserne giver en grundlæggende indførsel i handicapretten, samt i børne- og voksenhandicapret. Endvidere har vi sammen med Sanne Møller indspillet en podcast, der sætter fokus på, hvor fejlene sker, og hvad man skal være opmærksom på – både som borger og som advokat. 
 
Se kurserne her
Hør podcasten her eller via en podcast-app
 

Del denne nyhed