Tidligere politidirektør Jørgen Meyer: "Man får ikke gode resultater uden et velfungerende ledelsesteam"

Tidligere politidirektør Jørgen Meyer: "Man får ikke gode resultater uden et velfungerende ledelsesteam"
19. november 2021

Jørgen Meyer har haft et andeledes karriereforløb. Både når man sammenligner ham med den bredde skare af jurister, men også ved sammenligningen med andre jurister og topchefer i politiet. De fleste topchefer i politiet og anklagemyndigheden har et linært karriereforløb gennem selv samme myndigheder med enkelte afstikkere. Jørgen startede i Flyvevåbnet som pilot, kom på officerskole og blev officer af A-linjen. Efter en tid på forsvarsakademiet gjorde hans tjeneste i Forsvarskommandoen og læste jura i sin fritid. 

 

Det blev til 15 år i forsvaret, hvorefter skiftet skete til Justitsministeret til et karriereforløb i anklagemyndigheden, politiet og i Rigspolitiet. Både i Danmark og to gange i Grønland som henholdsvis vicepolitimester og politimester. I Danmark blev han herefter Politimester i Kolding med en enkelt afstikker til Royal Greenland og til sidst som politidirektør i Syd- og Sønderjyllands politi.

 

Efter 14 år i den stilling gik Jørgen på pension i sommer. Der har dog endnu ikke været plads til en rolig pensionisttilværelse endnu. Jørgen havde en fortsat ambition om at gøre verden et bedre sted, og besluttede at gå ind i kommunalpolitik. Midt i en travl valgperiode fandt han alligevel tid til at deltage i ADVOkursers fredagsføljeton. 

 

Du har brugt mange år i politiet, senest som politidirektør i Syd- og Sønderjyllands i 14 år. Hvordan har du set politiet udvikle sig gennem din karriere? 

 

Den største forandring skete i 2007 med politireformen. Man gik fra 54 kredse til 12 storkredse. Hensigten var at skabe et selvbærende politi, som kunne klare alle opgaver uden bistand. Syd- og Sønderjyllands Politi fusionerede 7 gamle kredse til én arbejdsplads med lidt over 1000 medarbejdere, og som dækker 8 kommuner fra grænsen i syd til Haderslev, Vejen og Varde i nord. Som noget nyt fik man en selvstændig økonomi med en relativ høj frihedsgrad.

 

Kravet var moderne styring og ledelse og skarpe resultatkrav til hver enkelt politikreds. Der var et centralt ønske om mere ensartet behandling af borgerne på tværs af kredsgrænserne og højere grad af effektivitet. 

 

Endelig er der de senere år udviklet en højere grad af politisk styring af dansk politi.

 

Efter min vurdering har det været en tiltrængt forandring af dansk politi – borgerne får langt mere for deres skattekroner i dag end de gjorde før forandringerne.  

 

Hvordan står det til med retssikkerheden i de danske straffesager i din optik?

 

Arbejdspresset er højt især i anklagemyndigheden. Det påvirker ikke kvalitetsniveauet, men det påvirker arbejdsmiljøet. Over de kommende år vil øgede bevillinger slå igennem og forbedre situationen, men indtil da har anklagemyndigheden en vanskelig tid. Kvaliteten i sagerne sikres gennem domfældelsesprocenten, egen kontrol og statsadvokatens tilsyn, så selvom arbejdspresset er højt, går det ikke ud over retssikkerheden og borgerens adgang til en retfærdig rettergang. 

 

Du har en lang og imponerende karriere at se tilbage på. Hvad er det vigtigste, du har lært som leder

 

God ledelse er teamledelse. Man får ikke gode resultater uden et velfungerende ledelsesteam. Det kræver gensidig respekt og fokus på en tryg atmosfære, hvor hver leder yder sit bedste. Det er chefens rolle at fastholde de gode dialoger og sikre et passende ledelsesrum til lederne. 

 

Synlig ledelse er et ”must”.   

 

Hvordan er man en god leder i en organisation, der konstant er i forandring? 

 

Det er man, når man trives i et miljø med forandringer. Forandringer fordrer kreativitet og forudseenhed. Man skal gøre sig umage, læse tendenser og udvikling i omgivelserne, så kravet til ændring af organisationen ikke kommer som en tyv om natten. 

Forandringsledelse kræver risikovillighed. Man skal turde at sætte nye uprøvede ideer i spil. Synlig ledelse er en vigtig faktor i forandringsledelse, og man skal tillade sig selv og andre, at ramme forkert. 

 

Nu har du skiftet politiet ud med politik. Hvad er din motivation for det? 

 

Min motivations er ønsket om indflydelse og meningsfyldte opgaver. Jeg har igennem hele mit forløb i politiet beskæftiget mig med borgernes tryghed. Det kunne være interessant at skifte den politimæssige vinkel ud med en kommunal vinkel – trafiksikkerhed, byens natteliv, forebyggelse og alle de andre områder, hvor kommunen har ansvaret for en tryg by. 

 

Hvilke konkrete erfaringer fra din tid i politiet, vil du tage med i dit måske kommende politiske liv? 

 

Jeg tror, at jeg kan bruge de fleste erfaringer fra min tid som chef i en organisation, der har fokus på borgernes ve og vel.

 

Del denne nyhed