Vigtig sag i Højesteret - Hvornår kan man opløse en forening?

Vigtig sag i Højesteret - Hvornår kan man opløse en forening?
24. august 2021

Grundloven er ubestridt vores vigtigste lov. Grundloven er Danmarks forfatning og dikterer i bund og grund den måde, samfundet skal håndteres og drives på. Grundloven beskriver vores grundlæggende rettigheder med borgeren på den ene side og staten på den anden. Derfor er det også særligt interessant, når domstolene fortolker på Grundloven, og det har konsekvenser på en enkelt eller en gruppe af borgere. Det sker i dag, hvor Højesteret skal tage stilling til, om Loyal to Familia er en ulovlig forening. 

 

Retten til at indgå i en forening uden foregående tilladelse af staten blev indført i Grundloven i 1849, da Danmark overgik fra enevælde til demokrati og konstitutionelt monarki. Siden har grundloven gennemgået en række revideringer, men udover formuleringen bistår rettigheden til at indgå en forening i dag præcis som for 172 år siden. 

 

Det er dog et krav, at foreningen skal have et lovligt øjemed. I 1953 blev det skrevet ind i Grundloven, at foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, kan opløses ved dom. Og det er netop det, der er sket for Loyal to Familia i foreløbigt to instanser.  

 

Den 4. september 2018 nedlagde Københavns Politi et foreløbigt forbud mod grupperingen, og samtidig blev sagen indbragt for Københavns Byret. Anklagemyndighedens påstand var, at det påbud, der netop var givet og efterfølgende stadfæstet af både Rigsadvokaten og Justitsministeriet, skulle kendes lovligt, hvorved foreningen skulle opløses ved dom. 

 

Er Loyal to Familia en forening i Grundlovens forstand? 

 

Under hovedforhandlingen var det forsvarerens påstand, at Loyal to Familia ikke var en forening, men blot en løs gruppering, der primært består af unge opvokset i samme kvarter, som løbende godt kunne lide at hjælpe og omgås hinanden. 

 

Byretten fandt, at grupperingen havde en sådan fast og hierarkisk struktur, at man ikke kunne komme til et andet resultat, end at der var tale om en forening. Det kom først og fremmest til udtryk, fordi der var fundet organisationsdiagram og medlemslister under en ransagning. Foreningen havde derudover en lang række regler og retningslinjer, der dikterede medlemmernes ageren, både internt og når de var i offentligheden. Blandet andet en række retningslinjer om rang og påklædning. 

 

Også organisatorisk mente byretten, at det var klart, at der var tale om en forening i Grundlovens forstand. Medlemmerne var nemlig organiserede i en overordnet ledelse med undergrupperinger, og retten lagde til grund, at der var en fast person, der fremstod som leder.

 

Dommerne fandt derudover også, at der var tale om et økonomisk fællesskab mellem medlemmerne, fordi der skete kontingentbetalinger, der blandt andet gik til at støtte medlemmer, der sad fængslet. 

 

 

I spørgsmålet om hvorvidt, der overhovedet var tale om en forening, fandt byretten, at grupperingen fandtes at være et varigt samvirke af personer med fælles mål og interne regler i et sådant omfang, at der er tale om en forening i Grundlovens forstand. 

 

Er der tale om en forening med et ulovligt øjemed? 

 

Det er alene foreninger med et voldeligt eller andet ulovligt øjemed, der kan opløses. Derfor var en afgørende del af bevisførelsen i byretten også, om den konflikt, man oplevede fysisk i gaderne, særligt i 2017, var konflikter enkeltpersoner imellem, eller om der reelt var tale om hele grupperinger i konflikt. 

 

Som en del af bevisførelsen havde anklagemyndigheden indkaldt en person med specifik viden om nationale og internationale bander og organiseret kriminalitet. Vedkommende udtalte, at vold er en nødvendighed for organiserede bander i Danmark for at sikre kontrollen med det illegale marked, blandt andet i forbindelse med handel af narko. Hvis en bande ikke er klar til at ty til vold, vil den med stor sandsynlighed blive skubbet ud af markedet af andre bander. 

 

Retten skulle tage stilling til, om det uden tvivl kunne lægges til grund, at det var grupperingen og ikke enkeltpersoner, der deltog i de væbnede konflikter, og at Loyal to Familia ekspanderede og voksede sig større på ledelsens initiativ. 

 

Retten var enig med anklagemyndigheden: Grupperingen blev alene ekspanderet med henblik på at tage kontrol over kriminelle markeder i de områder, de startede i og senere ekspanderede til. 

 

Derudover havde politiet også i forbindelse med deres efterforskning fundet frem til interne retningslinjer, der talte for, at vold var en væsentlig del af grupperingens virke. Blandt andet i form af en håndskrevet seddel med overskriften ”LTF værdisæt” med stikord om blandt andet ”defence” og ”attack”, og værdisæt der fx regulerede adfærd overfor politiet. Retten fandt af den grund, at foreningens formål var vold. 

 

Byrettens konklusion var klar: Der var tale om en forening, og foreningens formål var gennem grov vold, herunder brug af skydevåben, at skabe ulovlige økonomiske indtægter til medlemmerne af Loyal to Familia. 

 

Dommen blev efterfølgende anket, og den 12. november 2020 stadfæstede Østre Landsret Københavns byrets dom. 

 

Højesterets behandling

 

I dag og i morgen bliver sagen behandlet i Højesteret. Hvis Højesteret giver by- og landsret ret, betyder det, at Loyal to Familia bliver den tredje forening, der bliver opløst ved dom. Det er dog den første forening, efter bestemmelsen om vold blev indsat for 68 år siden. 

 

I 1999 tog Højesteret stilling til, om man kunne lave et forbud om, at en person med tilknytning til Hells Angels måtte opholde sig på to ejendomme, som tjente som tilholdssted for Hells Angels, hvor vedkommende også havde adresse. Forinden havde Rigsadvokaten vurderet, om der skulle nedlægges påstand om opløsning af Hells Angels og Bandidos, men Rigsadvokaten fandt ikke, at der var grundlag for opløsning: Blandt andet fordi det måtte anses for tvivlsomt, at der ville kunne skaffes beviser for, at banderne var foreninger i Grundlovens forstand.

 

Den betragtning er anklagemyndigheden dog gået væk fra nu. 

 

Højesteret fandt dengang, at bestemmelsen om forsamlingsfrihed er en nødvendig og en selvfølgelig forudsætning for demokrati. Et forbud må derfor kun nedlægges, hvis der foreligger en reel og aktuel risiko for et farligt angreb. Man må antage, at foreningsfriheden tillægges samme betydning i demokratiets navn. 

 

Så spørgsmålet er nu, hvordan Højesteret vurderer Grundlovens bestemmelse, når det kommer til definitionen af en forening og om en sådan har et ulovligt øjemed. 

 

Der forventes dom i sagen i løbet af få uger 

 

Del denne nyhed