Whistleblowerordningen træder i kraft i december, men er beskyttelsen god nok?

Whistleblowerordningen træder i kraft i december, men er beskyttelsen god nok?
27. august 2021

Af Stine Dahl 

 

I slutningen af året træder en ny lov i kraft, der dikterer at virksomheder med flere end 50 medarbejdere skal indføre en whistleblowerordning, så medarbejdere har mulighed for at indberette viden om alvorlige lovovertrædelser samt overtrædelser af EU-retten.

 

Det er derfor alle overtrædelser af EU-retten, der trygt kan underrettes om, hvor der skal foretages en vurdering, når der er tale om overtrædelse efter dansk lovgivning.

 

Netop formuleringen i lovforslaget om, at der skal være tale en alvorlig lovovertrædelse vækker bekymring. I en række artikler bragt i K-news i sidste uge, har både formand for VERON (whistleblowerorganisationen i Danmark) samt vicedirektøren for Justitia udtrykt en frustration over ordvalget i lovforslaget – For hvem skal vurdere om en lovovertrædelse eller et forhold er alvorligt? Og er det en risiko, man tør at tage, hvis man vurderer forkert og konsekvensen er, at man som whistleblower ikke bliver beskyttet, og herefter kan udsættes for repressalier?

 

Et marked i udvikling

 

Listen er efterhånden lang, når det kommer til advokatfirmaer, virksomheder og iværksættere, der har set den nye lovgivning som en invitation til at udvikle en forretning og et whistleblowersystem. Blandt andet Jakob Lilholm der er direktør for virksomheden Whistleblower Software. Sammen med to andre har Jakob Lilholm udviklet software, hvortil der er tilknyttet advokatfirmaer som partnere, der herefter kan tilbyde løsningen til kunder, så de kan blive compliant på området. 

 

”Markedet for whistleblowerordninger er lidt specielt sammenlignet med "normale" markedssituationer, idet det i høj grad er drevet af lovgivning. Det vil sige at det er noget udefrakommende, som skaber behovet hos virksomhederne og ofte er virksomhedens behov derfor mere at indført lovgivningen end eksempelvis at få bygget en stærkere virksomhedskultur eller at forebygge kriminalitet i organisationen (som jo er formålet med lovgivningen)” fortæller Jakob Lilholm om branchen.

 

På trods af den nye lovgivning er behovet for whistleblower-ordninger ikke noget nyt. Alligevel har lovforslaget fra sidste år alligevel ændret markedet: 

 

Der har i mange år eksisteret softwareplatforme til at håndtere whistleblower-henvendelser. Men de kunder som har brugt det tidligere, har været meget store organisationer, som har haft meget komplekse behov og typisk også komplekse virksomhedsstrukturer. Fordi der ikke har været mange virksomheder, der har haft brug for et system tidligere, har de virksomheder, som har leveret softwaren haft mulighed for at sælge produktet dyrt. Vi laver sådan set bare et meget simpelt produkt, som er nemt at bruge, og som hjælper virkomhederne med at implementere en whistleblowerordning og derved overholde lovgivningen langt billigere, end hvad man kunne levere tidligere

 

Det skal defineres af domstolene

 

Jens teilberg Søndergaard er partner hos Kammeradvokaten og specialist på området. Han har blandt andet haft en langvarig karriere i Centraladministrationen, hvor han har dyb erfaring med lovgivningsprocessen. I forhold til den nye lovgivning sætter han et ben i begge lejre: 

 

”Jeg kan sådan set godt forstå den bekymring, som Justitia og advokat Mads Pramming giver udtryk for. Samtidig kan jeg godt forstå behovet for at opstille en vis begrænsning af, hvilke indberetninger der kan medføre den beskyttelse, som loven indebærer.

 

I den forbindelse er det også vigtigt at få med, at det ikke er den enkelte arbejdsgiver, der selv afgør, om et indberettet forhold er alvorligt. Det afgøres objektivt, og det vil i sidste ende være domstolene, som afgør det. Der vil i øvrigt også være beskyttelse til en person, som er i god tro om, at det, personen har indberettet til ordningen, opfylder alvorlighedskriteriet, selvom det måske konkret ikke er tilfældet.”

 

Når loven træder i kraft i december, er det virksomhederne selv, der skal varetage ordningen, hvis de ikke ønsker at have det håndteret af en uafhængig tredjepart. 

 

Indtil domstolene har taget stilling, er der ingen definition på, hvordan betegnelsen "en alvorlig lovovertrædelse" skal forstås. 

 

ADVOkurser.dk afholder den 15. september kl. 10.00 et webinar, der gennemgår den nye lovgivning. Webinaret varetages af advokat Søren Wolder, der er partner hos Dahl Advokatpartnerselskab. 

 
Du kan tilmelde dig webinaret her:
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del denne nyhed