Selskabsretlig omstrukturering
Kurset giver en grundlæggende indføring i udvalgte selskabsretlige omstruktureringsmetoder, herunder også i væsentlige grundlæggende begreber og principper, der ligger til grund herfor.
Formålet er at give deltageren en grundlæggende viden om såvel teoretiske som praktiske grundprincipper for selskabsretlige omstruktureringer, hvori indgår kapitalselskaber. Tillige berøres kort aspekter af grænseoverskridende omstrukturering.
Kurset behandler følgende emner: ”Omdannelse” af personlig virksomhed til selskab, Koncern og holding, Kort om EU-selskabsretten, Fusion, Spaltning og Omdannelse.