Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2016-12-09
Ajour d. 2020-02-01

Syn og skøn - både teknik og jura

5 kursuspoint i Fast ejendom, entrepriseret og lejeret

 -  92 anmeldelser

Dette kursus er unikt, idet det både dækker de juridiske forhold og samtidig indeholder en teknisk gennemgang af nogle af de typer mangler, der ofte forekommer  i sagerne.

I kurset orienteres deltagerne om de juridiske grundbegreber for at ifalde ansvar og de stadig gældende regler for løsning af tvister ved syn og skøn. Herudover gennemgås retsplejelovens 2014- regler for syn og skøn. Kurset ruster advokaten til at gennemføre en skønssag på den bedst mulige måde. Herunder gennemgås hvordan spørgsmålene kan udformes, så man bedst sikrer sig, at alle væsentlige forhold bliver taget op.

Der bliver givet eksempler på, hvordan skønssagen gennemføres i praksis af en skønsmand, herunder hvordan man bedst sikrer sig, at skønsmanden i sine besvarelser inddrager de oplysninger om de faktiske omstændigheder, som din klient finder er altgørende for et godt resultat. 

Endelig bliver en række ofte forekommende tekniske forhold bliver belyst med henblik på at give en ide om, hvad man kan forvente af svar ved besvarelsen af de tekniske spørgsmål.

Målgruppe

Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.

Lektioner

1.  Juridiske grundbegreber og mangler

Jens Jordahn tager sig af den juridiske del af kurset. Han vil i denne lektion gennemgå de relevante juridiske grundbegreber og opliste de spørgsmål, der kan være relevante i enhver sag, set både fra sagsøger og sagsøgtes side.
43 minutter

2.  Skønsmanden i praksis

I denne lektion gennemgår Erik Brandt hele processen fra man bliver spurgt, om man vil være skønsmand til afhjemlingen af skønserklæringen. Målgruppen for denne lektion er normalt arkitekter og ingeniører, som gerne vil være skønsmænd - men Erik Brandt vender det hele 180 grader, så lektionen også rammer plet for advokater, som arbejder inden for dette felt.
ca. en time

3.  Hurtigere behandling af sager

I denne lektion gennemgår Jens de grundlæggende regler samt de spørgsmål, der ved syn og skøn kan blive afgørende for, hvorledes omkostningerne ved byggeskader normalt fordeles. Herudover, hvad skønsmanden ikke må svare på.
ca. en time

4.  Teknik for advokater

Lektion 2, omhandler teknik for advokater. Erik gennemgår de oftest forekommende mangler, der plejer at blive genstand for syn og skøn. Du vil derfor blive klædt godt på til at køre en sag og du vil samtidig bliver inspireret til at stille de rigtige spørgsmål om teknikken.
ca. en time
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
875,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Prøv i en gratis periode
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
1.075,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Professional (DKK 1.075,00)
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Jens Jordahn

Jens Jordahn

Tidligere Advokat (H) og Partner hos Aumento Advokatfirma

Jens Jordahn har været inde i næsten alle entrepriserettens krinkelkroge. Bygherrer, ingeniører, arkitekter og entreprenører er blevet rådgivet om alle de typer af problemer, der uundgåeligt dukker op, såvel i mindre, enklere byggerier som i større, mere komplekse byggerier. Jens Jordahn beskæftiger sig med udbud (EU og danske), kontraktindgåelse, problemer under byggeriets gennemførelse (bl.a. mangler, forsinkelse, ekstraarbejder, standsning og afleveringsforretning) samt løsning af de konflikter, der opstår under og efter byggeriets afslutning (bl.a. stadeopgørelse, træk på garantier, syn og skøn både ved de ordinære domstole, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og ved danske og internationale voldgiftsinstitutter).

Erik Brandt

Erik Brandt

Civilingeniør, seniorforsker

Erik Brandt er civilingeniør og seniorforsker på SBi. Han har virket som voldgiftsdommer og skønsmand i talrige sager gennem de seneste 35+ år. Han har undervist på kurser i syn og skøn for teknikere hos Byggecentrum (nu Molio), Dansk Byggeris Ankenævn og Håndværkets Ankenævn. Han har desuden deltaget i kurser om syn og skøn for advokatfuldmægtige og advokater. Erik er beskikket som teknisk sagkyndig ved behandling af sager i Østre Landsret. Erik Brandt har desuden deltaget i mange efteruddannelseskurser om tekniske emner og er forfatter til en række anvisninger fra SBi og andre om tekniske emner, fx fugt i bygninger, vådrum, vandinstallationer, småhuse, anvisning om bygningsreglementet, lægning af trægulve, undertage og Gulvfakta.