Advokat og partner hos DLA PIPER René Offersen er anerkendt som ledende profil inden for konfliktløsning, herunder for sin rutine i Højesteret og som certificeret voldgiftsdommer.
1. Hvilken underviser husker du som den bedste fra jurastudiet, og hvorfor?
Uden tvivl lektor i statsforfatningsret Ebbe Mansfeld Boe. Ebbe var i enhver henseende anderledes end de andre undervisere. Han gik ulasteligt klædt i habit (en sjældenhed i firserne), bar blød hat, var helt kronraget, havde runde briller i guldstel og medbragte altid en kasse cigarer med en kraftig elastik til at holde sammen på det. Han forskede ikke så meget, han havde dedikeret sin tid til undervisningen, hvor de studerende sad i vindueskarmene for at få plads. Han kunne Grundloven udenad i bogstaveligste forstand og havde udtømmende indblik i den statsretlige teori. Udenfor undervisningen kunne man opsøge ham på hans røgfortættede kontor, hvor han bød på flad kaffe og snak over Kings uden filter. Han var yderst velbevandret i historie med en særlig interesse for tysk militærhistorie, fordi hans svigerfar som tysker havde gjort tjeneste som officer under Anden Verdenskrig. Det var hos Ebbe jeg første gang hørte om Von Manstein, seglsnittet, Spengler, fraktionerne i 60’ernes Studenterforening og utrolig meget andet. Han var helt upolitisk, det familiære havde givet ham den naturlige interesse for tysk kulturhistorie og fortællingen om det preussiske officerkorps’ upolitiske natur (ligesom Churchill og Montgomery). I dag er han over firs, stadig knivskarp og bundet til en kørestol. Jeg besøger ham, hver gang jeg er i Aarhus, hvor han altid kvitterer med en skønlitterær boggave til min hustru. Blicher, Tolstoj og den slags. Han forventer, at jeg læser med.
2. Hvad var din allerførste retssag, og hvad husker du derfra?
Det var en sag, hvor jeg som førsteårsfuldmægtig hos det daværende Kromann & Münter for en fagforening gav møde på vegne af en kvinde, der efter mange år på kontoret på en fabrik i Randers var blevet afskediget, da hun ville adoptere. Der var dengang tale om et nyere retsområde, og vi troede på kontoret, det ville blive op ad bakke at vinde den sag for hende. Modparten var en ældre lokal advokat, der viste sig at være lige dele uforberedt og nedladende. Hvilket også dengang var en uheldig kombination i retssalen. Fabrikanten troede under sin forklaring, at det var ham, der bestemte ligesom hjemme på fabrikken, så han var påfaldende klar i spyttet om sine familiære råd til kvinden. Den ældre mandlige byretsdommer stak en godtgørelse ud på 2/3 af maksimum, hvilket gjorde mig mundlam, for jeg syntes, at det var svært mange penge. Kvinden syntes blot, at det var retfærdigt. Fabrikanten var en lokal matador, så han måtte udover at skulle dybt i lommerne lide den tort, at sagen blev fyldigt omtalt i lokalaviserne. Jeg havde helt glemt den, det var en generøs begyndelse fra retssystemets side.
3. En fejl du aldrig glemmer?
Jeg har begået masser af fejl. Jeg plejer at sige, at man lærer noget, hver gang man er i retten de første 100 gange, mindst. Man må reflektere over dagen og så komme op på hesten igen. For nylig havde jeg undervurderet et argument fra en yngre modpart, og tabte dømmekraften og forsøgte mig med arrogance, da jeg tabte grebet. Det straffedes selvfølgelig, dommerne går kun efter argumenternes lødighed. Der blev jeg skuffet over mig selv.
4. Hvad er det bedste råd du ville give videre til studerende af i dag?
Alt for mange har en stålfast ide om, hvilket område, de vil beskæftige sig med. Alle områder er spændende, hvis kontoret har de rigtige klienter og sager inden for området. Jeg siger ikke, at man ikke skal forfølge sine ambitioner, men man skylder sig selv at være åben og gå fordomsfrit og engageret ind i, hvad der nu viser sig. Juristers arbejde er konjukturbestemt. Der er ikke meget M&A i krisetider. Og de kommer igen, tingene går i ring.
5. Hvor nervøs er du, når du procederer i Højesteret?
Jeg er ikke nervøs, jeg er forberedt og respektfuld.
6. Hvilke tendenser ser du i fremtiden for juristerne, er det godt eller skidt?
Advokathvervet bliver mere og mere kommercielt som følge af, at advokathusene er blevet rådgivningsvirksomheder på linje med konsulentfirmaerne. Det er godt med professionaliseringen, allerede fordi det er en nødvendig følge af globaliseringen, men det er vigtigt at holde fast i advokatværdierne. Der er principielle retssager, der skal føres for sagens skyld, også selvom de ikke er lønsomme.