3 kursuspoint i Procesret, procedure og strafferet
Den 1. oktober 2021 kommer/kom der en lang række ændringer i retsafgiftsloven. Ændringerne ændrede markant i de hidtidige regler, idet procentsatser blev bortskaffet, grundsatser ændret og meget mere.
Ændringerne vedrører en lang række sager, herunder fogedsager, retssager, ægtefælleskifte, dødsbobehandling, konkurs, rekonstruktion, den forenklede inkassoproces mv.
Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
Her får du en kort introduktion til ændringerne, herunder formålet med retsafgifter og hvorfor man ændrede reglerne.
Her får du en gennemgang af retsafgiftsreglerne for den forenklede inkassoproces (betalingspåkrav).
Her får du en gennemgang af retsafgiftsreglerne for retssager, herunder småsager samt anke og kære.
Her bliver retsafgiftsreglerne for fogedsager gennemgået, herunder almindelige udlægsforretninger, udkørende fogedforretninger samt politifremstillinger.
Her gennemgås retsafgiftsreglerne for konkurs og for auktioner.
I denne, den sidste video, gennemgås retsafgiftsreglerne for dødsbobehandling og for ægtefælleskifte.
Brian Oswald er en erfaren foredragsholder og skribent. Han er tidligere advokat, men underviser nu på fuld tid. Hans varemærke er at undervise i kompliceret jura på en letforståelig måde. Han har udgivet mange juridiske bøger og underviser på ca. 80-100 kurser årligt og har gjort det de sidste mange år. Hans tre specialer er persondata, inkasso/retssager og forældelse.