4 kursuspoint i Procesret, procedure og strafferet
Aktindsigtsreglerne indebærer, at alle som udgangspunkt ret til at blive gjort bekendt med de dokumenter, som den offentlige forvaltning er i besiddelse af. Hovedreglen er klar, men aktindsigtssager kan stadig være både tidskrævende og juridisk vanskelige, og de kan omhandle sager med betydelig mediebevågenhed.
Vanskelighederne begynder allerede med at vælge den korrekte “aktindsigtslov”. Dette skyldes, at aktindsigt i sager, dokumenter og oplysninger i den offentlige forvaltning er reguleret i en række forskellige love, herunder navnlig offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, forvaltningsloven samt databeskyttelses- og databeskyttelsesforordningen. Lovvalget skal træffes på en sådan måde, at den aktindsigtssøgende behandles efter den eller de love, som giver den pågældende den bedste retsstilling. Eksempelvis giver miljøoplysningsloven på flere områder en bedre adgang til aktindsigt end offentlighedsloven. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at definitionen på miljøoplysninger er meget bred. Det er ikke bare faktuelle oplysninger om “røg, støj og møg”, men også eksempelvis kommunale debatoplæg om, hvordan en bydel skal udvikles.
Også undtagelsesbestemmelserne i de forskellige aktindsigtslove er forskellige alt efter, hvilke typer af oplysninger som der søges aktindsigt i. Kort fortalt kræver det overblik at navigere rundt i de forskellige regelsæt, og måden de spiller sammen på.
På dette kursus får du overblik og en systematisk fremstilling af de områder, som i praksis har vist sig at volde flest udfordringer i arbejdet med reglerne om aktindsigt. Vi vil gennemgå både hovedtræk og detaljer i de enkelte aktindsigtslove, og vi vil se på samspillet mellem reglerne. På kurset vil du også blive opdateret på den seneste udvikling i praksis om aktindsigt i form af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, domme samt administrative udtalelser og afgørelser.
Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
2013-offentlighedsloven er den generelle lov om aktindsigt. Den skal anvendes, når ingen af de specielle aktindsigtslove finder anvendelse.
Det vil sige, når aktindsigtsanmodningen:
Miljøoplysningsloven skal anvendes, når aktindsigtsanmodningen vedrører miljøoplysninger og ikke vedrører oplysninger om den aktindsigtssøgendes egne personlige forhold
Miljøoplysningsloven anvendes sammen med:
Forvaltningsloven skal anvendes, når aktindsigtsanmodningen:
Databeskyttelsesforordningen (GDPR – General Data Protection Regulation) og databeskyttelsesloven skal anvendes, når en person ønsker indsigt i oplysninger om egne personlige forhold (egenacces).
I modsætning til aktindsigtslovene (2013-offentlighedsloven, miljøoplysningsloven og forvaltningsloven) forpligter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven også private virksomheder og borgere. For borgere falder rent personlige eller familiemæssige aktiviteter dog uden for forordningens anvendelsesområde.
Begrebsmæssigt bruger databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ikke betegnelsen aktindsigt, men i stedet indsigt.
4 kursuspoint i Procesret, procedure og strafferet
Aktindsigtsreglerne indebærer, at alle som udgangspunkt ret til at blive gjort bekendt med de dokumenter, som den offentlige forvaltning er i besiddelse af. Hovedreglen er klar, men aktindsigtssager kan stadig være både tidskrævende og juridisk vanskelige, og de kan omhandle sager med betydelig mediebevågenhed.
Vanskelighederne begynder allerede med at vælge den korrekte “aktindsigtslov”. Dette skyldes, at aktindsigt i sager, dokumenter og oplysninger i den offentlige forvaltning er reguleret i en række forskellige love, herunder navnlig offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, forvaltningsloven samt databeskyttelses- og databeskyttelsesforordningen. Lovvalget skal træffes på en sådan måde, at den aktindsigtssøgende behandles efter den eller de love, som giver den pågældende den bedste retsstilling. Eksempelvis giver miljøoplysningsloven på flere områder en bedre adgang til aktindsigt end offentlighedsloven. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at definitionen på miljøoplysninger er meget bred. Det er ikke bare faktuelle oplysninger om “røg, støj og møg”, men også eksempelvis kommunale debatoplæg om, hvordan en bydel skal udvikles.
Også undtagelsesbestemmelserne i de forskellige aktindsigtslove er forskellige alt efter, hvilke typer af oplysninger som der søges aktindsigt i. Kort fortalt kræver det overblik at navigere rundt i de forskellige regelsæt, og måden de spiller sammen på.
På dette kursus får du overblik og en systematisk fremstilling af de områder, som i praksis har vist sig at volde flest udfordringer i arbejdet med reglerne om aktindsigt. Vi vil gennemgå både hovedtræk og detaljer i de enkelte aktindsigtslove, og vi vil se på samspillet mellem reglerne. På kurset vil du også blive opdateret på den seneste udvikling i praksis om aktindsigt i form af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, domme samt administrative udtalelser og afgørelser.
Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
2013-offentlighedsloven er den generelle lov om aktindsigt. Den skal anvendes, når ingen af de specielle aktindsigtslove finder anvendelse.
Det vil sige, når aktindsigtsanmodningen:
Miljøoplysningsloven skal anvendes, når aktindsigtsanmodningen vedrører miljøoplysninger og ikke vedrører oplysninger om den aktindsigtssøgendes egne personlige forhold
Miljøoplysningsloven anvendes sammen med:
Forvaltningsloven skal anvendes, når aktindsigtsanmodningen:
Databeskyttelsesforordningen (GDPR – General Data Protection Regulation) og databeskyttelsesloven skal anvendes, når en person ønsker indsigt i oplysninger om egne personlige forhold (egenacces).
I modsætning til aktindsigtslovene (2013-offentlighedsloven, miljøoplysningsloven og forvaltningsloven) forpligter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven også private virksomheder og borgere. For borgere falder rent personlige eller familiemæssige aktiviteter dog uden for forordningens anvendelsesområde.
Begrebsmæssigt bruger databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven ikke betegnelsen aktindsigt, men i stedet indsigt.
Teamleder og chefkonsulent i Koncern Jura i Miljø- og Fødevareministeriet
Christian Østrup har med sin baggrund fra blandt andet Transportministeriet, Justitsministeriet, samt Miljø- og Fødevareministeriet et indgående kendskab til juraen i de offentlige myndigheder. Ligeledes har Christian arbejdet som Lektor i EU-ret ved Københavns Universitet i en årrække, og har således stor undervisererfaring.