Christian Østrup

Kurset bringer dig ajour med udviklingen i forbindelse med EU-rettens virkninger i dansk ret. EU-rettens virkninger i medlemsstaterne er kun i begrænset omfang reguleret i EU-traktaterne. EU-Domstolen har imidlertid udviklet en række grundlæggende principper, som sikrer, at EU-retten virker effektivt og ensartet i samtlige medlemsstater.

Vi lægger ud med princippet om EU-rettens umiddelbare anvendelighed. Princippet indebærer, at en EU-regel kan anvendes i Danmark uafhængigt af, om den pågældende EU-regel er implementeret i dansk ret. Vi vil blandt andet komme ind på de særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende direktiver. Direktiver skal altid implementeres i dansk ret, men der er også tilfælde, hvor en direktivbestemmelse kan påberåbes umiddelbart overfor danske forvaltningsmyndigheder og domstole.

Vi vil også gennemgå nyere retspraksis, hvor EU-Domstolen har fastslået, at såvel EU-retlige principper som EU´s charter om grundlæggende rettigheder kan være umiddelbart anvendelige. Private kan således påberåbe sig sådanne bestemmelser over for den enkelte medlemsstat, men også i visse tilfælde blive retligt forpligtede heraf. Vi vil i denne sammenhæng inddrage AJOS-sagen, hvor Højesteret for første gang nægtede at følge EU-Domstolen.

Et andet princip som EU-Domstolen har udviklet, er kravet om EU-rettens forrang. Ifølge dette princip har EU-retten har forrang frem for enhver form for national ret – også medlemsstaternes forfatninger. Vi vil nærmere gennemgå forrangsprincippet, herunder dets forhold til den danske grundlov samt Højesterets udtalelser i Maastricht-dommen om, at EU-retten ikke kan tilsidesætte en dansk grundlovsbestemmelse.

Et tredje princip for EU-rettens virkning i medlemsstaterne er pligten til EU-konform fortolkning. Princippet går ud på, at nationale myndigheder skal vælge den fortolkning af national ret, der i videst muligt omgang tilgodeser det resultat, som EU-retten tilsiger. På denne måde kan de EU-regler, der ikke opfylder betingelserne for at være umiddelbart anvendelige, få virkning i medlemsstaterne.

Som et fjerde princip for EU-rettens virkning i medlemsstaterne kan nævnes, at EU-Domstolen i en række sager har fastslået, at medlemsstaterne er forpligtede til at tilbagebetale afgifter opkrævet i strid med EU-retten. Vi vil i den forbindelse komme ind på, at det som udgangspunkt er medlemsstaterne, som fastsætter de nærmere regler for tilbagebetalingen, men at EU-Domstolen har opstillet en række krav til de nationale regler. EU-Domstolens krav er blevet formuleret i to selvstændige principper, nemlig ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet.

Ifølge ækvivalensprincippet skal retsfølgerne af en overtrædelse af EU-retten afgøres efter samme materielle og processuelle regler (strafferetligt, civilretligt og forvaltningsretligt) som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Efter effektivitetsprincippet skal retsfølgerne af en overtrædelse af EU-retten under alle omstændigheder skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens grovhed og være afskrækkende.

Som et syvende og sidste princip ser vi på medlemsstaternes erstatningsansvar for krænkelser af EU-retten. Princippet indebærer, at nationale myndigheder under visse betingelser er forpligtede til at erstatte borgere og virksomheder deres tab. Højesteret har i en række nyere domme besvaret en række spørgsmål om danske myndigheders erstatningsansvar.  

Aktindsigtsreglerne indebærer, at alle som udgangspunkt ret til at blive gjort bekendt med de dokumenter, som den offentlige forvaltning er i besiddelse af. Hovedreglen er klar, men aktindsigtssager kan stadig være både tidskrævende og juridisk vanskelige, og de kan omhandle sager med betydelig mediebevågenhed.

Vanskelighederne begynder allerede med at vælge den korrekte “aktindsigtslov”. Dette skyldes, at aktindsigt i sager, dokumenter og oplysninger i den offentlige forvaltning er reguleret i en række forskellige love, herunder navnlig offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, forvaltningsloven samt databeskyttelses- og databeskyttelsesforordningen. Lovvalget skal træffes på en sådan måde, at den aktindsigtssøgende behandles efter den eller de love, som giver den pågældende den bedste retsstilling. Eksempelvis giver miljøoplysningsloven på flere områder en bedre adgang til aktindsigt end offentlighedsloven. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at definitionen på miljøoplysninger er meget bred. Det er ikke bare faktuelle oplysninger om “røg, støj og møg”, men også eksempelvis kommunale debatoplæg om, hvordan en bydel skal udvikles.

Også undtagelsesbestemmelserne i de forskellige aktindsigtslove er forskellige alt efter, hvilke typer af oplysninger som der søges aktindsigt i. Kort fortalt kræver det overblik at navigere rundt i de forskellige regelsæt, og måden de spiller sammen på.

På dette kursus får du overblik og en systematisk fremstilling af de områder, som i praksis har vist sig at volde flest udfordringer i arbejdet med reglerne om aktindsigt. Vi vil gennemgå både hovedtræk og detaljer i de enkelte aktindsigtslove, og vi vil se på samspillet mellem reglerne. På kurset vil du også blive opdateret på den seneste udvikling i praksis om aktindsigt i form af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, domme samt administrative udtalelser og afgørelser.