Brian Nygaard

Brian Nygaard er cand. jur og har gennem de sidste 15-20 år levet af at undervise i jura, IT mv. via ca. 50-100 kurser årligt. Hans speciale er at forklare besværlige ting på en måde, så alle kan forstå det - og med et smil på læben. Han har tidligere udgivet en række juridiske bøger, herunder i inkasso og forældelse, mens han i nyere tid har fokus på Kunstig Intelligens (AI), herunder ChatGPT mv.

Kurser

Grundlæggende Inkasso

På dette kursus vil du få en grundlæggende indføring i en inkassosags forløb fra "vugge til grav".

Vi vil fx. gennemgå:
•    Hvordan ser en påkravsskrivelse og et inkassobrev ud?
•    10-dages fristen - hvornår og hvordan overholdes den?
•    Hvornår og hvordan tager man en fordring til inkasso?
•    Indsigelser: Hvordan takles disse i overensstemmelse med reglerne - og så effektivt som muligt?
•    Den forenklede inkassoproces, herunder grundig indføring i, hvordan man udfylder et betalingspåkrav.
•    Renter: Gennemgang af reglerne herfor, både størrelsen og hvornår man kan beregne rente fra.
•    Kompensationsgebyret, inkassoomkostninger, mødesalærer mv. - et overblik.
•    Fogedretsmødet: Afholdelse af telefoniske og "almindelige".
•    Forældelse af fordringer.

Du vil efter kurset være godt klædt på til selv at kunne forestå hele forløbet i en inkassosag fra start til slut!
Målgruppe
Vores kurser er primært rettet mod advokater og advokatfuldmægtige i forbindelse med deres obligatoriske efteruddannelse. Kurserne kan dog være yderst relevante og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller andre med særlig interesse indenfor området.
 

6 kursuspoint

Hukommelsesteknikker

Hukommelsesteknikker: Sådan husker du alt!

Kan du huske, hvad du skal på torsdag i næste uge? Kan du huske, hvornår jeres bryllupsdag er? Er du god til at huske navne? Selvom vi i disse tider bombarderes med information og selvom mange af os lever at at sælge viden, så er der mærkeligt nok aldrig rigtigt nogen, der har lært, hvordan man husker ting. 

På dette webinar vil du på en time blive introduceret til en særlig husketeknik (inklusiv en række praktiske øvelser), som du kan bruge fx. til...:

- at huske aftaler i din kalender, 

- at huske navne, 

- at huske paragraffer, 

- at huske årstal. 

Du vil blive overrasket over, hvor meget du kan huske, og efter denne time vil du have nogle redskaber, du kan bruge resten af livet, både privat og arbejdsmæssigt, til at huske stort set alt!

0 kursuspoint

Forældelse fra A-Z

Hvis en fordring forældes, så eksisterer den ikke mere – pengene skal ikke betales. Derfor er det utroligt vigtigt at kende reglerne om forældelse.

På dette kursus gennemgår vi de grundlæggende regler for forældelse, forklaret på almindeligt dansk. 

Vi kigger fx på forældelsesfristen, afbrydelse, renter, domme, forlig, fakturaer, skyldnere der bliver væk mv. 

Undervejs er der en lang række eksempler (tegnet på tavle), som forhåbentlig vil gøre det lettere at forstå.

Mål

Efter dette kursus vil du være i stand til at afgøre, hvad forældelsesfristen er for de fleste krav, hvordan du afbryder forældelsen, hvad du skal gøre, hvis skyldner forsvinder, hvad der gælder for renter… og en lang række andre ting.

Kursusindhold

Vi gennemgår bl.a.:

  • Hvornår er fristen 3 år? 10 år? 30 år?
  • Hvad sker der med forældelsesfristen, hvis skyldneren forsvinder?
  • Egentlig afbrydelse (såsom stævning, erkendelse mv.).
  • Foreløbig afbrydelse (såsom forligsforhandlinger). 
  • Søn- og helligdagsreglen.
  • Suspension.
  • Absolutte frister.
  • Indbetalingers betydning for forældelsen.
3 kursuspoint

Sagsportalen - lær at bruge den i praksis

Dette kursus giver dig en lang række praktiske råd, og giver dig hjælp til at forstå (og til at bruge) sagsportalen (retssager) anno 2016-2018. Du vil både lære reglerne bag samt se nogle meget brugbare praktiske demonstrationer af, hvordan du anlægger sag og udfylder alle felter mv. korrekt. Du lærer også, hvordan man administrerer rettighedsgrupper, anker/kærer, betaler retsafgift, uploader bilag, bliver fritaget fra at bruge sagsportalen mm, ligesom du får information om digitale ekstrakter, materialesamlinger mmm. Derudover får du også en generel pep-talk omkring alle de digitale muligheder, der er i dag i en retssag. Sagsportalen er obligatorisk for professionelle virksomheder (fx. advokater, revisorer mv.).

5 kursuspoint

ChatGPT og Kunstig intelligens med Brian Nygaard Oswald

Kunstig intelligens (AI) udbredes for fuld damp i disse tider, og det er om at følge med, for ellers sakker man hurtigt håbløst bagud. Nogle mener, at kunstig intelligens er den største ændring/revolution i vores arbejdsliv siden internettet kom, hvilket nok ikke er helt skævt. 

På dette kursus får du en grundlæggende indføring i, hvad kunstig intelligens er, hvad det kan og hvad det kan blive brugt til. Vi kigger særligt på de tre chatbots (ChatGPT, Bard (Google) og Bing Chat (Microsoft) og kigger derudover på en række andre AI-programmer – ligesom du får inspiration fra andre branchers brug af AI og får et kig ind i krystalkuglen for, hvad fremtiden vil byde på AI-området. 

Meningen med kurset er at give dig nogle redskaber til, hvad du kan bruge kunstig intelligens til i dit arbejdsliv, samt hvordan du så gør det. Der vil således undervejs være en lang række øvelser, hvor du selv skal prøve det hele af, ligesom der vil være quizzer, praktiske demonstrationer og meget mere.

Kurset kan være yderst relevant og egnede for virksomhedsejere, administrative medarbejdere eller alle andre – eftersom kunstig intelligens vinder indpas alle steder.

0 kursuspoint

Inkasso fra A-Z

For nogle år siden var reglerne om inkasso ret enkle. Det er de ikke længere, hvorfor en grundlæggende viden er nødvendig for at kunne håndtere inkassosager korrekt.

På dette kursus gennemgår vi de grundlæggende regler for inkasso, forklaret på almindeligt dansk. 

Vi kigger fx på udarbejdelse af rykkere, på gebyrer/renter, indbetalinger, retslig inkasso, fogedretsmøder, forældelse og meget mere. 

Meningen er således at du får en bred grundlæggende viden om alle aspekter, der er nødvendige at kende (også digitale), for at kunne føre en inkassosag godt og effektivt.

Mål

Efter dette kursus vil du være i stand til at føre en inkassosag fra start til slut, lige fra opstarten og til den afsluttes som betalt eller uerholdelig. Du vil modtage en masse praktiske tips fra en underviser, der selv har siddet med sagerne i praksis, samt information om relevante regler og praksis.

Kursusindhold

Vi gennemgår bl.a.:

  • Hvor mange rykkere skal/bør man sende? 
  • Hvad gør man, når skyldneren kommer med indsigelser?
  • Hvad siger reglerne om afdragsordninger?
  • Hvad kan man beregne i rente? 
  • Hvad siger reglerne om gebyrer og omkostninger?
  • Hvordan udfylder man et betalingspåkrav?
  • Hvordan afholdes et godt fogedretsmøde?
  • Hvad gør man, hvis fordringen er ret gammel (forældelse)?
  • Hvad gør man, hvis skyldneren bliver væk?
  • Hvad kan man foretage udlæg i?
  • Hvad er ”trangsbeneficiet”?
  • Hvilke persondataregler skal man overholde?
6 kursuspoint

Effektiv debitorstyring og inkasso

På dette kursus vil du få en grundlæggende indføring i, hvordan en inkassosag forløber - helt fra start til slut. Kurset er rettet både mod virksomheder selv (kreditor) og mod kreditors repræsentanter (advokatkontorer, inkassofirmaer osv.). Vi kigger på en række forskellige emner, så du bliver klædt godt på - og bliver opdateret med ikke blot de nyeste regler og praksis, men også med underviserens mange egne praktiske fifs, som gør det hele lidt lettere. Vi vil fx. gennemgå:

  • Rykkerne: Hvordan skal de formuleres?
  • Hvor mange rykkere skal/bør man sende - og skal man lægge gebyr på?
  • En oversigt over gebyr-junglen, herunder inkassogebyr, rykkergebyrer, kompensationsbeløb, renter, inkassoomkostninger osv.
  • Reglerne for indgåelse af afdragsordning.
  • Hvordan får man mest effektiv inddrevet gælden over telefonen?
  • Retslig inkasso, herunder betalingspåkrav, stævninger og fogedrekvisitioner.
  • Fogedretsmøder, herunder telefoniske.
  • Og meget mere!


Du vil efter kurset være godt klædt på til selv at kunne forestå hele forløbet i en inkassosag fra start til slut!

6 kursuspoint

Webinar: Retsagiftsloven - Nye regler

Dette er vores webinar vedrørende de nye regler inden for retsafgiftsloven, som blev afviklet den 17. juni 2021. Dette er dermed ikke et pointgivende kursus, men et tilbageblik på webinaret med spørgsmål fra deltagerne til slut.

Den 1. oktober indtrådte den nye retsafgiftslov i kraft, hvis formål er at forenkle reglerne og gøre afgifterne mere overskuelige for både borgere og parter. Formålet med webinaret er at give en praktisk gennemgang af de nye regler oganvendelsen af disse.

0 kursuspoint

Webinar: Inkasso Nyt 2021

Dette er vores webinar omhandlende nyt på inkassoområdet, som blev afviklet den 26. oktober 2021. Dette er dermed ikke et pointgivende kursus, men et tilbageblik på webinaret, hvor der løbende bliver besvaret spørgsmål fra webinar-deltagerne.

 

Kurset vil bl.a. berøre:

 nye retsafgifter pr. 1. oktober

- ny rentesats pr. 1. juli

- nye afgørelser om god inkassoskik, 

- nyeste retspraksis om udlæg mv. 

På en times tid vil du således få fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig på inkassoområdet. Ønsker du mere dybdegående information omkring inkasso, kan du med rette se et af vores kurser med Brian Oswald vedrørende Inkasso.

0 kursuspoint