Daniel Bujandric

Daniel Bujandric er cand.jur og er chefkonsulent hos Erhvervsstyrelsen. Daniels juridiske specialer er særligt skatteret, forfatningsret, forvaltningsret, folkeret, persondataret, EU-ret og menneskerettigheder.

Kurser

Offentlige myndigheders gennemførelse af kontrolundersøgelser

Offentlige myndigheder er underlagt en række offentligretlige regler i forbindelse med deres myndighedsudøvelse. Det gælder både, når myndighederne træffer afgørelser, såvel som når de udfører faktisk forvaltningsvirksomhed.

Reglerne i tvangsindgrebsloven udgør i den forbindelse et centralt regelsæt, som offentlige myndigheder er underlagt, når de gennemfører udekørende kontrol- og tilsynsbesøg hos borgere og virksomheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, når fødevaremyndighederne, konkurrencemyndighederne, skattemyndighederne eller andre kontrol- og tilsynsmyndigheder kommer på uanmeldt kontrolbesøg for at gennemføre undersøgelser af virksomhedens kontor- og virksomhedslokaler, lagerfaciliteter eller hvis myndighederne vælger at beslaglægge breve, regnskabsmateriale, papirer, og andre genstande som er i virksomhedens besiddelse. I den forbindelse giver tvangsindgrebsloven  

Tvangsindgrebsloven fastsætter i den forbindelse nogen generelle regler for den fremgangsmåde, som offentlige myndigheder skal følge ved gennemførelsen af tvangsindgreb udenfor strafferetsplejen og giver samtidig borger og virksomheder en række rettigheder, som disse kan påberåbe sig i mødet med den offentlige myndighed, når den gennemfører sin kontrol.

Kurset har til formål at give kursisterne viden om, hvornår der er tale om et tvangsindgreb, som er omfattet af Tvangsindgrebslovens anvendelsesområde. Samtidig får kursisterne et indgående kendskab til de pligter, som kontrolmyndighederne efter Tvangsindgrebsloven er underlagt og hvilke rettigheder f.eks. virksomhederne har, når myndighederne kommer på myndighedskontrol og f.eks. gennemfører en husundersøgelse. På kurset vil samspillet mellem Tvangsindgrebsloven og den særlovgivning, som giver offentlige myndigheder hjemmel at udføre kontrolundersøgelser, også blive berørt.

kursuspoint