Advokat hos Arrevad Gottlieb Advokatfirma
Jakob S. Arrevad (H) rådgiver i alle typer af straffesager. Han er specialiseret i sager om økonomisk kriminalitet og har betydelig erfaring som forsvarer i en lang række større sager. Jakob S. Arrevad har gennem mere end 45 år ført sager ved domstolene, herunder ved Højesteret og voldgiftsretter. ’Best Lawyer’ har omtalt Jakob S. Arrevad som ’best lawyer of defence’. Gennem mere end 20 år har Jakob S. Arrevad været engageret i kollegialt arbejde med “God advokatskik” og han har – senest sammen med Katrine W. Gottlieb – udgivet ”God Advokatskik – domssamling”, der nu foreligger i 4. udgave.
Ud over at være faglig kompetent, så kræver dit advokatarbejde at en række etiske regler bliver overholdt. Dette regelsæt er kendt som De Advokatetiske Regler (AER) og vi vil i dette kursus sætte fokus på hvordan disse regler tolkes og overholdes på bedst mulig vis.
Foruden en gennemgang af AER sætter vi også fokus på bl.a. forsvarerens og bistandsadvokatens rolle og hvilke regler der er gældende for disse.
Kurset er både aktuelt for studerende, fuldmægtige og advokater som ønsker en opfriskning af reglerne.