Katrine Skov Kubel

Katrine har stor erfaring inden for boliglejeretten. Katrine blev jurist fra Københavns Universitet i 2011, og har siden hun blev færdig beskæftiget sig med sagsbehandling i huslejenævnene, beboerklagenævnet og sidst i ankenævnet i København. Hun har her opnået et indgående kendskab til boligretten. Katrine har i 2018 valgt at skifte branche, og startede den 1. april 2018 som fuldmægtig hos Winsløw Advokatfirma, hvor hun tillige beskæftiger sig med blandt andet boligret. Katrine er en erfaren underviser og formidler, og holder jævnligt tilpassede kurser.