Mark har en imponerende baggrund inden for skatterådgivning og har bevæget sig fra mere operationelle roller som Fuldmægtig til mere strategiske og ledelsesmæssige positioner som Senior Manager. Hans erfaring i både den private sektor (Grant Thornton Denmark) og den offentlige sektor (Skatteankestyrelsen) giver ham en bred forståelse af skatteområdet fra forskellige perspektiver. I sin nuværende rolle som Senior Manager hos BDO Danmark arbejder Mark i København og er ansvarlig for skatterådgivning.
Reglerne om aktionærlån befinder sig i krydsfeltet mellem selskabsret, skatteret og regnskabsret. Den selskabsretlige og skattemæssige behandling er ikke nødvendigvis sammenfaldende, og håndteringen af et aktionærlån kræver derfor forståelse for samspillet mellem regelsættene.
På kurset får deltagerne en grundlæggende og praksisorienteret gennemgang af reglerne om aktionær- og kapitalejerlån. Kurset behandler de selskabsretlige rammer, den regnskabsmæssige behandling og de skattemæssige regler efter ligningslovens § 16 E. Der sættes særligt fokus på, hvornår et lån eller en anden økonomisk disposition omfattes af reglerne, herunder betydningen af bestemmende indflydelse, direkte og indirekte lån, sikkerhedsstillelser og sædvanlige forretningsmæssige dispositioner.
Deltagerne introduceres desuden til principperne for den skattemæssige opgørelse af aktionærlån, herunder mellemregningskonti, renter og kildeskat samt de nye regler fra 1. januar 2026 om den skattemæssige mellemregningskonto. Afslutningsvis behandles mulighederne for håndtering og reparation af aktionærlån. Her gennemgås blandt andet tilbagebetaling, skattefri udlodning af fordringen og skattefri lønoverførsel af fordringen samt de selskabsretlige og skattemæssige faldgruber, der kan opstå i forbindelse med en reparation.
Kurset henvender sig til advokater og revisorer samt andre rådgivere, der arbejder med
ejerledede virksomheder, hovedaktionærer og selskabs- og skatteretlige problemstillinger.
Kurset er særligt relevant for rådgivere, der skal kunne identificere et aktionærlån, vurdere
de selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser og rådgive om den efterfølgende
håndtering eller reparation.
Efter kurset kan deltageren:
· redegøre for de centrale selskabsretlige regler om kapitalejerlån og ændringerne fra
1. januar 2025
· identificere de centrale regnskabsmæssige krav og konsekvenser ved kapitalejerlån
· forklare anvendelsesområdet og hovedprincipperne i ligningslovens § 16 E
· vurdere, hvornår et lån, en sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk disposition kan
være omfattet af reglerne
· identificere betydningen af bestemmende indflydelse og de væsentligste undtagelser
til reglerne
· forstå principperne for den skattemæssige opgørelse af aktionærlån og
mellemregningskonti
· forklare betydningen af de ændrede regler fra 1. januar 2026 og den skattemæssige
mellemregningskonto
· redegøre for den skattemæssige behandling af renter og kildeskat
· forstå sondringen mellem beskatning som løn og udbytte og de tilknyttede
konsekvenser
· identificere de væsentligste muligheder for håndtering og reparation af et aktionærlån
· vurdere centrale selskabsretlige og skattemæssige faldgruber i forbindelse med
reparation af aktionærlån.
National sambeskatning
På kurset gennemgår vi de danske regler for en national sambeskatning.
Vi ser på, hvilke selskaber, der skal indgå i en national sambeskatning, og hvordan sambeskatningen påvirker sambeskatningskredsen med hensyn til indkomstopgørelsen, underskudsanvendelse og indkomstår.
Vi gennemgår desuden, hvordan sambeskatningskredsen påvirkes af en skattefri omstrukturering og samspillet mellem reglerne i selskabsskatteloven og fusionsskatteloven.
Mål
Efter kurset vil du være i stand til at identificere, hvilke selskaber, der kan indgå i en sambeskatningskreds og hvordan beskatningen foregår i en sambeskatning. Der lægges særligt vægt på anvendelsen af underskud og hvilke begrænsninger rådgiver skal være opmærksom på.
Herudover vil du få viden om, hvordan sambeskatningskredsen påvirkes af skattefrie omstruktureringer mv.
Kursusindhold