Advokat (H) og partner hos Juul Eriksen & Ernst

Michael Juul Eriksen

Michael Juul Eriksen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1995 og har siden 1998 arbejdet som advokat. Han har været forsvarer i en del højtprofilerede og omtalte sager, og beskæftiger sig til dagligt med straffesager samt økonomiske sager. Michael Juul Eriksen har i mange år undervist i strafferet på universitetet, og han afholder flere kurser om året for andre forsvarsadvokater, ligesom har fået offentliggjort et stort antal fagartikler om strafferet.

Kurser

Forsvarsadvokatens vigtigste opgaver under efterforskningen

Kurset sætter fokus på nogle nøglesituationer om forsvareren i praksis møder ofte, og giver praksis til at hjælpe med løsningen af disse problemer til fordel for klienten. Underviser Michael Juul Eriksen vil gennem kurset gennemgå forsvarsadvokatens vigtigste roller under efterforskningen og i retten. Her vil der blive gennemgået selve efterforskningsfasen, anklageskriftet, under proceduren, afhøring af vidner m.m.

Kurset er praktisk orienteret, og der vil derfor være en lang række konkrete eksempler på hvordan man kan gribe efterforskningen an. Der vil ligeledes være eksempler på, hvor de mest typiske fejl i sagsgangen er, samt hvordan man kan undgå disse. 

3 kursuspoint

Faldgruber for forsvarsadvokaten

Som forsvarsadvokat er der en lang række faldgruber som man skal være opmærksom på. På kurset vil forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen gennemgå reglerne på området, men også fortælle om de situationer man måske ikke lige forestiller sig som forsvarsadvokat. Problemerne opstår nemlig der hvor man ikke føler, at man gør noget galt fordi ingen advarselslamper tænder.

Kurset vil have en lang række konkrete sager og eksempler, som understreger en lang række af de faldgruber der findes samt hvordan de er opstået. Disse faldgruber vil bl.a. være: 

  • Etablering af klientrelationer
  • Underretning af fravalgt forsvarer
  • Interessekonflikt ved beskikkelse
  • Kommunikation med klienten
  • Kommunikation med familien/venner
  • Kommunikation med parter, herunder politi og retten

 

Der vil yderligere være emner som salærforhold og andre problemstilligner, som også kan anses for problematiske for en forsvarsadvokat. 

3 kursuspoint