Head of Asset Management
Ramin er specialiseret inden for boliglejeretten. Som boligdommer i bl.a. Københavns Byret er han ajour med de seneste afgørelser og problemstillinger, ligesom han er en erfaren underviser. Ramin er også velkendt inden for den lejeretlige litteratur, herunder som en af forfatterne til Boliglejemål, 3. udgave, og Udlejning af boliger, 2. udgave, og forfatter til en række videnskabelige artikler i Karnovs Tidsskrift for Bolig- og Byggeret. I dag er han Head of Asset Management hos Keystone Investment Management.
Gennemgang af boliglejekontrakten – typeformular A, 10. udgave
Når en lejeaftale indgås udgør den det kontraktuelle grundlag for lejeforholdet og regulerer – sammen med lejelovgivningen – det retlige forhold imellem lejer og udlejer.
Det er essentielt, at lejekontrakten udfyldes korrekt, og at man styrer udenom de mange faldgruber, der er. I modsat fald er risikoen, at indgåede aftalevilkår bliver ugyldige.
Der er endvidere regler og grænser for, hvad der kan aftales i lejekontrakten.
Dette kursus er møntet på at øge din forståelse for, hvad lejekontrakten (typeformularen) indebærer, hvilke faldgruber, der er, samt hvordan lejekontrakten udfyldes bedst.
Kursets overordnede formål:
Lejefastsættelse og lejeregulering i boliglejemål
Reglerne om lejefastsættelse og lejeregulering afhænger blandt andet af ejendommens beliggenhed, alder, størrelse, anvendelse og de vilkår, der er aftalt i lejekontrakten. En forkert kategorisering kan føre til, at lejen fastsættes eller reguleres efter et forkert regelsæt, og at en varslet lejeforhøjelse tilsidesættes.
Kurset giver en systematisk og praksisnær gennemgang af reglerne om fastsættelse og regulering af lejen i private boliglejemål. Deltageren lærer at identificere det relevante lejefastsættelsesregime og at vurdere de materielle og formelle krav, der gælder ved fastsættelse og senere regulering af lejen.
Der arbejdes blandt andet med omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi, småejendomme, 80/20-ejendomme, gennemgribende forbedrede lejemål og lejemål med fri lejefastsættelse. Kurset behandler desuden dokumentationskrav, bevisbyrde, sammenligningslejemål og kravene til varsling af lejeforhøjelser.
Kurset styrker deltagerens grundlag for at rådgive lejere, udlejere og ejendomsadministratorer, udarbejde og kontrollere lejeaftaler og varslinger samt føre sager ved huslejenævn og boligret.
Kursets formål
Kurset har til formål at gøre deltageren i stand til at:
Både ved lejers indflytning, og særligt ved lejers fraflytning, er der en masse formalia og præklusionsfrister, som udlejer skal iagttage. Hvis reglerne ikke forvaltes korrekt, kan det få store konsekvenser ved flytteopgøret.
Kursets overordnede formål: