Susse K. Fraaby

Advokat Susse K. Fraaby er én af Danmarks dygtigste advokater, når det drejer sig om retssager om børn. Hun har ført tusindvis af sager om børn ved de danske domstole over hele landet, som repræsentant for både mødre og fædre i forældreansvarssager samt børn og forældre i sager om anbringelse. Susse K. Fraaby har tidligere været ansat hos Kammeradvokaten, og hun har derfor en særlig indsigt i, hvorledes myndighederne arbejder og tænker. Susse K. Fraaby kan hurtigt og præcist identificere de områder i din sag, der særligt skal fokus på.

Kurser

Anbringelse uden samtykke – Barnets Lov – regler og praktisk håndtering

Sager om anbringelse af børn er et område, hvor forældrenes følelser er helt uden på tøjet.  

Det er et område, hvor jura og børnesagkundskab skal spille tæt sammen med det socialfaglige – og hvor der kontinuerligt sker forandringer i takt med politiske tiltag. Samtidig er det et område, hvor den kommunale sagsbehandling kan have god plads til forbedring - og frustrationerne over sagsbehandlingen fylder meget hos forældrene.

Som advokat for en part i en sag om anbringelse af et barn, er det derfor rigtig vigtigt, at du er klædt godt på, så du kan rådgive og vejlede din klient bedst muligt.

På kurset arbejder vi med området med udgangspunkt i en gennemgang af reglerne i Barnets Lov samt praktiske elementer af sagens behandling. 

Kurset har tre overordnende formål:

  • Øge dit kendskab til regelgrundlaget omkring anbringelse af børn
  • Øge dit kendskab til praktiske elementer af sagens håndtering
  • Øge opmærksomheden på områder, hvor der erfaringsmæssigt opstår udfordringer i sagens behandling
6 kursuspoint

Adoptioner uden samtykke – herunder om Barnets Lovs betydning herfor

Sager om bortadoption uden samtykke af børn er et område, hvor den mest indgribende retsvirkning af en afgørelse er i spil: et juridisk bånd mellem et barn og dets forældre termineres fuldstændigt.  

Det er et område, hvor jura og børnesagkundskab skal spille tæt sammen med det socialfaglige – og hvor der er både politiske og personlige holdninger samt egne etiske overvejelser hos aktørerne i spil.

Som advokat for en part i en sag om adoption uden samtykke, er det derfor vigtigt, at du er klædt godt på, så du kan råde og vejlede din klient bedst muligt i sagen.

På kurset arbejder vi med sagstypen med udgangspunkt i en gennemgang af bestemmelserne i lovgivningen samt de praktiske elementer af sagens behandling. 

Kurset har tre overordnende formål:

  • Øge dit kendskab til regelgrundlaget omkring adoption uden samtykke af børn
  • Øge dit kendskab til praktiske elementer af sagens håndtering
  • Øge opmærksomheden på områder, hvor der erfaringsmæssigt opstår udfordringer i sagens behandling 
5 kursuspoint

Retssager med børn

Forældreansvar - retssager

Sager om forældremyndighed over, bopæl for og samvær med børn er et område, hvor klienternes følelser er en væsentlig faktor i håndteringen af sagen. Klienterne kan have brug for tæt sparring på, hvorledes reglerne er, og hvorledes deres sag bedst føres, således en konflikt ikke optrappes yderligere. Samtidig er det et område, hvor jura og børnesagkundskab skal spille tæt sammen.

På kurset arbejder vi med en gennemgang af området med udgangspunkt i sagens forløb gennem familieretssystemet – og undervejs gennemgås regler og praktiske elementer af sagshåndteringen, samt områder, hvor der erfaringsmæssigt ofte opstår udfordringer i sagens behandling, og som derfor kræver ekstra opmærksomhed i advokatens arbejde med sagen. 

Kurset har tre overordnende formål:

  • Øge dit kendskab til regelgrundlaget omkring forældreansvarssager 
  • Øge dit kendskab til sagens forløb fra sagen begynder til retten har afsagt endelig dom
  • Øge opmærksomheden på områder, hvor der erfaringsmæssigt opstår udfordringer

 

7 kursuspoint

Tvangsfjernelse af børn

Tvangsfjernelse af børn – regler og praktisk håndtering

Sager om tvangsfjernelse af børn er et område, hvor klienternes følelser er helt uden på tøjet.  Kommunernes håndtering af sagerne lader ofte meget tilbage at ønske, og frustrationerne over den manglende kvalitet i sagsbehandlingen fylder meget hos klienterne. Samtidig er det et område, hvor jura og børnesagkundskab skal spille tæt sammen – og hvor der kontinuerligt sker forandringer i takt med politiske tiltag.


På kurset arbejder vi med en gennemgang af området med udgangspunkt i sagens forløb gennem ’systemet’ – og undervejs gennemgås regler og praktiske elementer af sagshåndteringen, samt områder, hvor der erfaringsmæssigt ofte opstår udfordringer i sagens behandling i det kommunale system, og som derfor kræver ekstra opmærksomhed i advokatens arbejde med sagen. 


Kurset har tre overordnende formål:

  • Øge dit kendskab til regelgrundlaget omkring tvangsfjernelse af børn
  • Øge dit kendskab til sagens forløb fra bekymringen opstår til retten har afsagt endelig dom
  • Øge opmærksomheden på områder, hvor der erfaringsmæssigt opstår udfordringer i den kommunale sagsbehandling
5 kursuspoint

Barnets Lov – samvær med anbragte børn

Når et barn er anbragt uden for hjemmet, så har barnet ret til og behov for opretholdelse af relationen til sine forældre og netværk.  

Det er et område, hvor jura og børnesagkundskab skal spille tæt sammen med det socialfaglige – og hvor der kontinuerligt sker forandringer i takt med politiske tiltag. Samtidig er det et område, hvor den kommunale sagsbehandling kan have god plads til forbedring - og frustrationerne over sagsbehandlingen fylder meget hos forældrene.

Som advokat for en part i en sag om anbragte børn, er det derfor rigtig vigtigt, at du er klædt godt på, så du kan rådgive og vejlede din klient bedst muligt.

På kurset arbejder vi med området omkring samvær med anbragte børn med udgangspunkt i en gennemgang af reglerne i Barnets Lov og praktiske elementer af sagens behandling. 

Kurset har tre overordnende formål:

  • Øge dit kendskab til regelgrundlaget omkring samvær med anbragte børn
  • Øge dit kendskab til praktiske elementer af sagens håndtering
  • Øge opmærksomheden på områder, hvor der erfaringsmæssigt opstår udfordringer i sagens behandling
4 kursuspoint