Senior Tax Manager og partner hos TVC Advokater
Jørgen Frausing arbejder primært med undervisning, markedsføring og rådgivning af revisorer. Jørgen blev ansat hos TVC Advokatfirma i 2010. Jørgen har tidligere været ansat som leder af afdelingen for Bikuben/BG Banks egne skatteforhold, Skattekonsulent i Foreningen Registrerede Revisorer og leder af Info-revisions skatteafdeling. Jørgen har været medlem af FSR's skatteudvalg. Jørgen har en betydelig undervisningserfaring.
Rådgivere er underlagt forskellige former for tavshedspligt og forskellige former for oplysningspligter. Retssikkerhed har stået højt på den politiske dagsorden i en del år, og set i lyset af pressens dækning af diverse sager, har regeringen besluttet at lave en ny skattekontrollov, der trådte i kraft den 1. januar 2019.
Dette kursus vil gennemgå denne lovgivning, som har fokus på borgernes og de erhvervsdrivendes retssikkerhed på skatteområdet.
Revisor Jørgen Frausing vil på dette kursus gennemgå skatteindberetningsloven, som er en helt ny lovgivning. Den omhandler, hvordan man behandler indberetninger, samt hvornår, hvordan og hvem der skal indberette.
På kurset bliver der gennemgået en lang række relevante emner, som bl.a. er:
Så hvis du dagligt sidder med skattesager, skal rådgive en klient eller ønsker at blive opdateret på lovgivningen om skatteindberetningssager, er dette kursus ideelt for lige netop dig.
Kurset om Investorfradragsloven og Aktiesparekontoloven giver et overblik og gode råd, hvis man ønsker at investere i enten mindre virksomheder eller i aktier. De to love på området giver incitament for privatpersoner til at investere deres penge, og som rådgiver skal man derfor være opdateret på regler og muligheder.
Investorfradragsloven er en ny skattelov, hvor man får mulighed for at få fradrag for sine investeringer i mindre og nystartede virksomheder. Som rådgiver bør man derfor være opdateret på dette, så man kan rådgive sine klienter korrekt og kende de mest optimale investeringsmuligheder i mindre selskaber og nystartede virksomheder.
Aktiesparekontoloven er et tiltag regeringen har lavet, hvor det er muligt at få en investering med en lavere beskatning med henblik på aktieavancebeskatningsloven. Dette er et tiltag, som opfordrer danskerne til at foretage investeringer i aktier, og dette forsøger man at belønne med en aktiesparekonto, hvor beskatningen er lavere, end hvis man har pengene i frie midler.
Folketinget har vedtaget en række lovændringer inden for skatteområdet, og underviser Jørgen Frausing vil på dette kursus gennemgå de ændringer for året 2019/2020. Lovændringerne kommer fra S-regeringen, som er en rød regering. Dette bærer disse lovændringer også præg af, og der skal nu føres en lidt anden skattepolitik end førhen. Alle ændringerne kommer fra Folketingets åbning til omkring juletid, hvor man gik på juleferie. I denne periode har der været en lang række lovændringer, som vil blive gennemgået i dag, sammen med en lang række tiltag som er taget fra 1. januar 2020 og frem til deres sommerferie.
På kurset vil der bl.a. blive gennemgået lovændringerne:
Jørgen Frausing gennemgår ny skattelovgivning i folketingsåret 2021, der er vedtaget i 2020. Skattelovgivningen er et område, hvor der ofte sker implementering af ny lovgivning samt ændring af den nuværende, hvorfor kurset er blevet udviklet for at give et samlet indblik på området. Folketingsåret og deraf vedtaget lovgivning bærer præg af en tid med Covid-19, men kurset gennemgår også anden relevant skatteretlig lovgivning.
SKAT vil altid have fokus på, hvorvidt hovedaktionærer efterlever gældende skatte- og afgiftsregler. Som rådgiver står man derfor løbende overfor sager, hvor det er nødvendigt at kende seneste nyt. Få indblik i mulighederne og faldgruberne ved hovedaktionærbeskatning. SKAT rejser løbende en lang række sager om aktionærbeskatning, og som rådgiver er det derfor essentielt at være opdateret på den nyeste lovgivning inden for området. Partner, advokat (H) Torben Bagge og Senior Tax Manager Jørgen Frausing tilbyder et unikt indblik i den nye lovgivning set fra praktikerens synsvinkel.
Underviserne supplerer den almindelige regelgennemgang med den meget vigtige praksis på området, som i et betydeligt omfang er præget af utrykte, ikke-offentliggjorte afgørelser. På mange områder tegner der sig et noget mere nuanceret billede af gældende skatteret, når man inddrager ikke-offentliggjort praksis. Underviserne vil derfor i betydeligt omfang inddrage ikke-offentliggjorte afgørelser.
Som professionel aktør inden for skatteretten er det selvsagt vigtigt at være opmærksom på ikke-offentliggjorte afgørelser. I mange tilfælde kan de bruges til støtte for egen opfattelse i en eventuel tvist med SKAT samt til at opnå positive resultater i forbindelse med skatterådgivning.
Kurset "Virksomhedsskatteloven" gennemgår de lovændringer, der blev vedtaget i 2014 og i 2016, hvor Folketinget vedtog ændringer til virksomhedsskatteloven, som skulle være et indgreb mod utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen ved indskud af privat gæld m.v.
Lovindgrebet kan betyde en fremrykning af beskatningen, og at man ikke kan opspare sit overskud i virksomhedsskatteordning, hvorfor det er særdeles vigtigt, at man som rådgiver kender denne lov i detaljer.
Herudover skal der for indkomståret 2016 træffes beslutning om fra hvilket tidspunkt, lovændringen i 2016 skal træde i kraft, hvilket kræver et indgående kendskab til begge lovændringerne, så man kan hjælpe klienten med at træffe det rigtige valg.