Læs vores dybdegående interview med Managing partner hos DLA Piper Martin Lavesen, hvor han blandt andet svarer på sine hidtil vigtigste erfaringer som formand for Advokatrådet, og hvordan han mener man skal imødegå enkelte advokaters dårlige ry når der sker alvorlige brud på god advokatskik.

Du er nu 2 år inde i dit formandskab for Advokatrådet. Hvad har været din vigtigste erfaring indtil videre?
Efter to år har jeg erfaret, at det er vigtigt at være en synlig aktør i den offentlige debat, da det styrker vores gennemslagskraft på vigtige dagsordener. De lange sagsbehandlingstider hos domstolene er et eksempel på et tema, hvor Advokatrådet har deltaget aktivt i debatten og været tydelig i medierne. Advokatrådet har fået mere kant og en skarpere profil de seneste to år. Vi har for eksempel fået udarbejdet rapporten ’Domstole i knæ’ af Copenhagen Economics, og den nåede bredt ud i pressen og har været med til at påvirke embedsmænd og politikere på Christiansborg. Jeg vil tillade mig at påstå, at Advokatrådets stemme kan være med til at rykke beslutninger, når det gælder vigtige retssikkerhedsmæssige temaer.

Også i forhold til vores tilsynsopgave går vi i dag mere skarpt til værks, så advokater ikke bare udtages tilfældigt. Vi anvender et risikobaseret tilsyn. Denne løsning af vores tilsynsopgave går hånd i hånd med vores proaktive tilgang med at udarbejde opdaterede vejledninger inden for hvidvask og advokatundersøgelser. Samtidig har vi vedtaget nye advokatetiske regler, som er taget godt imod.
Vi er også blevet mere synlige i kommunikationen om tilsynet. I konkrete sager har vi været åbne om, når Advokatrådet har indledt undersøgelser eller har indbragt en sag for Advokatnævnet. Vi ønsker at sende et klart signal til omverdenen om, at vi løfter opgaven. Vi ønsker ikke at udstille nogen, men advokatstandens uafhængighed og omdømme må ikke lide under enkeltsager.

Inden din tiltrædelse udtalte du følgende: ”Vi skal sætte luppen på de vigtigste retssikkerhedsmæssige problemer i vores samfund. "Vi skal vise, hvor det står skidt til, og løfte en diskussion af, hvordan vi bedst lovgiver og indretter vores samfund.” Hvor har I indtil videre set de største udfordringer?
Ventetiderne ved domstolene er vores allerstørste retssikkerhedsmæssige problem lige nu. Det er ikke en retsstat værdigt, at borgere og virksomheder må vente år på at få deres sag for retten. Det kan have store menneskelige og økonomiske konsekvenser for den enkelte borger eller virksomhed at ”hænge fast” i retssystemet.
Hvis jeg skal fremhæve et andet udfordret område, kan jeg nævne varetægtsfængsling. Danmark er nr. 10 på listen over europæiske lande med flest varetægtsfængslede over for antallet af indsatte. 41 pct. af de fængslede er varetægtsfængslede. Tallet i Tyskland og Norge er lidt over 20 pct.

Vi varetægtsfængsler for meget og af og til på tyndt grundlag. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem.
Også skatteområdet har retssikkerhedsmæssige udfordringer. En skatteyder skal betale tårnhøje renter, hvis en sag tabes. Skatteyderen kan ikke indbetale skattekravet, mens sagen verserer for at undgå rentetilskrivningerne. Rentekravet kan i sidste ende ende med at overstige det oprindelige krav. Denne retstilstand kan afskrække borgere fra overhovedet at føre sager mod Skat.

Der har de seneste år været sager, hvor enkelte advokater har kompromitteret advokatens generelle rygte. Hvad kan vi som en samlet advokatstand gøre for at imødegå det?
Der skader tilliden til advokatstanden, når der kommer enkeltsager frem om advokater, der har begået lovbrud eller har foretaget handlinger, der etisk er uforsvarlige. Som advokatråd er det bedste, vi kan gøre, at tage kraftigt afstand til de pågældende advokaters adfærd. Det er også derfor, at vi er tydelige i kommunikationen om alvorlige tilsynssager, for eksempel ved misbrug af klientkontomidler.
‍
I Advokatrådet arbejder vi også for på at forbedre og effektivisere vores tilsyn, og vi sætter ind så hurtigt som muligt, hvis vi har en mistanke om, at der sker alvorlige brud på god advokatskik. Det kan også blive nødvendigt at øge tilsynstrykket de kommende år. Det er ikke noget, vi har besluttet i rådet, men vi følger de sager og den udvikling, der er, så vi kan sætte ind, hvis nødvendigt.

Rigtig mange peger på berammelsestider ved domstolene som den største retssikkerhedsmæssige betænkelighed. Justitsministeriet har netop meldt en ekstrabevilling ud til domstolene, der skal give flere ressourcer til domstolene. Er det løsningen?
Regeringens ekstrabevilling i finansloven for 2023 er et vigtigt første skridt mod at nedbringe ventetiderne - og det er bestemt et positivt signal. Men det bliver afgørende, at der bliver fulgt op med en flerårsaftale, hvor der løbende tilføres tilstrækkeligt med penge til domstolene, så der kan ansættes flere dommere og mere personale.
Der er behov for mere end lappeløsninger. Det kræver et markant løft af domstolenes økonomi over flere år at få bragt sagsbehandlingstiderne til et acceptabelt niveau og dermed at få genoprettet retssikkerheden.

Ifølge en rapport, som Copenhagen Economics har udarbejdet for Advokatrådet, har domstolene brug for 1,4 mia. kr. ekstra frem mod 2030.
For at komme sagsbunkerne til livs er der først og fremmest brug for flere dommere og mere personale – det er det, som de ekstra midler skal gå til. Risikoen for, at der senere hen kan opstå flaskehalse i processen med at udnævne nye dommere, stiger jo længere tid, der går, før domstolenes økonomi bliver løftet generelt. Så det er nu, der skal handles.

Du var netop tiltrådt, da Konkurrencerådet udgav deres analyse ”Konkurrencen i Advokatbranchen” En af deres anbefalinger var, at mennesker med anden uddannelsesmæssig baggrund end cand.jur. skulle kunne optages på Advokatuddannelsen. Hvad taler for, og hvad taler imod?
Det er en diskussion, som der har været sagt og talt meget om gennem årene. Grundlæggende mener jeg, at vi skal sikre kvaliteten i uddannelsen. Det er vigtigt, at advokater har den viden og de færdigheder, som er nødvendige for at gå i retten og repræsentere deres klienter i sager, hvor der kan være enormt meget på spil.
Det giver derfor mening, at der er en kvalitetsvurdering og skrappe krav i forhold til, hvem der kan komme ind på advokatuddannelsen.

Rigtig mange uddannelser rummer lidt jura - og et bestået juridisk fag bør ikke i sig selv være en adgangsbillet til advokatuddannelse. Titlen advokat er et kvalitetsstempel, der signalerer dyb og grundig forståelse for de juridiske rammer.
Når det er sagt, så er vi åbne for at se på, om vi kan lette vejen ind på advokatuddannelsen for eksempel for cand.merc.jur.’ere. Branchen har i dag god gavn af cand.merc.jur.’ere, og det er en uddannelse, der indeholder meget jura. Det skal dog afdækkes, hvordan vi også for denne gruppe i givet fald kan skabe et højt kvalitetskrav og en dyb forståelse af juraen i en advokatmæssig kontekst.