Med 24 års erfaring inden for økonomisk kriminalitet og strafferet kan der ikke herske nogen tvivl om, at Kåre Pihlmann har oplevet lidt af hvert, siden han dimitterede fra Århus Universitet i 1999 med en kandidatgrad i jura i bagagen. Men livet som anerkendt forsvarsadvokat har også medført en række professionelle og personlige udfordringer. Hvordan håndterer man domstole, som pt. er underlagt massivt pres? Og hvad er de største udfordringer i den danske behandling af straffesager? Alt dette og mere kan du læse om i følgende interview.

Hvis du ser tilbage fra dagen, hvor du som helt nyudklækket jurist stod med dit eksamensbevis i hånden - er din karriere så forløbet som ønsket?
‍“Ja, jeg er meget taknemlig for forløbet, siden jeg stod med eksamensbeviset på Århus Universitet: Jeg drømte om at specialisere mig i strafferet og arbejde som forsvarsadvokat, og den drøm er gået i opfyldelse.”‍‍

Hvad har været din største styrke igennem dine mange år som forsvarsadvokat?
“Det vigtigste er formentlig det solide fundament jeg fik fuldmægtig hos min principal, advokat Lars Henriksen, TVC: Han lærte mig vigtigheden af grundighed i forberedelsen, begejstring for juraen og en uforfærdet tilgang til autoriteter."

Og hvad har været din største personlige udfordring?
"Der har været flere: De første år handlede det meget om at opbygge forståelsen af forsvarergerningen: hvordan optræder du i retten, hvad virker, hvad skal du lade være med osv.; det er i høj grad learning by doing. De senere år handler det om at finde balancen mellem familie- og arbejdsliv.‍

Hvad ser du som den allervigtigste kompetence i rollen som forsvarer?
"Erfaring fra 24 år med strafferet. Ingenting slår erfaring."‍

I forbindelse med dit nylige valg som formand for landsforeningen af forsvarsadvokater har du beskrevet én dagsorden som værende vigtigere end alle andre: ”Øget synlighed i debatten” Hvordan og hvor bør det komme til udtryk?
"Sociale medier giver mulighed for at komme til orde i debatten og også nogle gange skabe en debat; det mener jeg, at Landsforeningen er lykkedes godt med, da vi for nylig startede debatten op om de nuværende regler om navneforbud.“‍

Vores domstole er underlagt et massivt pres. Hvordan kommer det til udtryk i din hverdag og i dit møde med klienten?
“Det store problem er sagsbehandlingstiderne, som er blevet meget, meget lange. Det er ofte vanskeligt for klienterne at forstå, at de skal vente måneder, og nogle gange over et år, inden de kan få afgjort deres sag.”‍

I 2022 nedsatte Justitsministeriet det i tale navngivne Rørdam-udvalg, der blandt andet skulle se på, hvordan sagsbehandlingstiderne ved domstolene blev nedsat. En del af udvalgets forslag er at hæve grænsen for behandlingen af nævningesager fra 4 til 6 år. Hvad er din personlige holdning til det løsningsforslag?
“At det er en forringelse: Nævningesager er reserveret de alvorligste sager, hvor det er vigtigt, at Retten kommer frem til det rigtige resultat. Jo flere, der bedømmer en sag, jo bedre bliver resultatet. Hvis forslaget medfører en lovændring, vil en række meget alvorlige sager fremover få en dårligere behandling end i dag.”‍

Og er din holdning anderledes, hvis du skal svare som formand for landsforeningen af forsvarsadvokater?
“Nej, jeg er heldigvis meget enig med mig selv.”

‍I slutningen af marts kunne man læse en række artikler i medierne, hvor anklagere fortalte om dårligt arbejdsmiljø i de danske retssale. Hvordan oplever du selv tonen, når straffesagerne skal behandles?
“Straffesager er konfliktsituation, og derfor kan det ikke undgås, at ordvekslingen nogle gange bliver kontant; f.eks. kan man vanskeligt bebrejde en tiltalt, der risikerer mange års fængsel og udvisning, at han nogle gange bliver vred, bange og frustreret. Generelt oplever jeg tonen mellem de professionelle aktører som god og konstruktiv.” ‍

‍Hvad ser du på nuværende tidspunkt som den største udfordring i den danske behandling af straffesagerne? Både menneskeligt og praktisk?
“At sikre at fokus fortsat er på at blive endnu bedre til at nå de rigtige afgørelser på baggrund af  sagens faktum og jura, snarere end spareøvelser og fokus på strafskærpelser.”‍

Hvad er dine bedste råd til de yngre jurister eller studerende, der ønsker at beskæftige sig med strafferet?
“Vælg nogle strafferetlige kursusfag og skriv speciale indenfor emnet. Og prøv straks efter kandidat-eksamen at få et job som underviser i faget. Jeg har selv undervist i strafferet på universitet i 12 år og kan hilse og sige, at man lærer, så længe man har elever.”