Hvad er det mest afgørende ved de nye advokatetiske regler?

”Ud fra et brugsperspektiv er der ikke tvivl om, at det er den redaktionelle omskrivning, der er den mest afgørende ændring. Alle reglerne er nu anbragt i kronologisk rækkefølge, sådan at advokaten ved at læse hele regelsættet bliver ført igennem de advokatretlige problemstillinger, man kan møde fra start til slut: Om vedkommende kan varetage en sag, hvilke pligter han har overfor klienten, hvad man kan tage i salær, og hvad skal der ske, når sagen slutter. Det er helt nyt, og noget man skal vænne sig til det. Men det er en mere logisk måde at gøre det på, og derfor tror jeg også, at advokater og advokatfuldmægtige bliver glade for det.”

Der er blandt andet lavet en konkretisering af reglerne om tavshedspligt. Har du oplevet et behov for det?

”Man kan sige, at ændringen af reglerne står på to ben: Man inkorporerer de retssætninger man kan udlede af den nyeste praksis, og så er der områder, hvor Advokatrådet enten har dannet sig en opfattelse om noget, der ikke tidligere har været en opfattelse om, fordi det ikke har været aktuelt, eller fordi man simpelthen har ændret mening omkring nogle ting, der nu bliver implementeret i de nye regler. Advokatrådet giver sit bud på, hvad der gælder, men vi kan principielt ikke vide om Advokatnævnet og domstolene er enige med Advokatrådet. Det er der gode odds for, at de vil gøre, men principielt bliver det interessant at se, i hvilket omfang Advokatnævnet og Domstolene bakker op om den retsopfattelse reglerne er bygget op om på de nye områder.”

Hvad betyder de nye regler for advokatundersøgelser i praksis?

”De Advokatetiske regler er kommet til at indeholde nogle artikler om Advokatundersøgelser.

Det har der ikke været tidligere. Årsagen til at de er kommet, er selvfølgelig fordi, at der har været flere undersøgelser på det seneste, end vi har haft tidligere og også at disse undersøgelser har givet anledning til klagesager. Det der har været et væsentligt tema i klagerne, er spørgsmålet om advokatens håndtering af de personer, der indgår i undersøgelsen og de personoplysninger det handler om, og det accentueres jo af at disse undersøgelser vedrører forhold, der ligger meget langt tilbage i tiden, og vedrører forhold af meget intim karakter.

Der har man måske tidligere ikke haft et præciseret regelgrundlag for advokaterne. Det er klart, at man har de databeskyttelsesretlige regler, men det har måske tidligere ikke været så specifikt i denne kontekst. De artikler der er kommet nu, er måske heller ikke så specifikke, men der skal man være opmærksom på, at Advokatrådet som tilslutning til de Advokatetiske regler har udgivet en vejledning. Den vejledning har i høj grad fokus på, hvilke pligter advokaten har i forhold til de personer, der indgår i undersøgelsen.”